Søvndal in Botswana

Så lukker vi

2008-09-09T13:13:00.004+02:00

Hen over sommeren har der været stille på bloggen af den simple grund, at vi er hjemme! Og ud over at vi har set mange venner og familiemedlemmer face to face, så er der heller ikke så mange nyheder at fortælle. Siden vi kom hjem har vi ikke været på nogen safari'er, spist underlig mad, oplevet specielle gudstjenester (tværtimod opleves de nogen gange en smule kedelige i forhold til de afrikanske) eller hørt afrikanske sange og rytmer.

Dette indlæg tjener derfor kun én ting: At lukke og slukke! Det blev sidste indlæg, og vi takker de mange læsere og bidragydere på bloggen.

Vi håber, at indlægene har været med til at skubbe lidt til andre for at komme ud og opleve verden / gøre en forskel i en del af verden, som både har brug for at få forkyndt evangeliet og få en håndsrækning af materiel art.

P.S. Vi kan også sige, at vi alle har det godt og er kommet i gang med en god hverdag.

VI ER HJEMME!!!

2008-04-29T15:17:00.006+01:00

Kære læsere

Så er vi landet, så godt og vel, fysisk set allerede d. 19. april. Mentalt set tager det lidt længere tid, men overordnet set er det rigtig, rigtig godt at være hjemme. Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der mødte op i lufthavnen (og også dem, der overvejede at komme - og dem, der gerne ville, men ikke kunne - og også lidt dem, der ikke gad - hvis der var nogen af dem).

De første tre uger går med at køre rundt og blære os i autocamperen blandt familie og venner. Det er rigtig hyggeligt. Bl.a. har vi i sidste uge og weekenden været til (sviger)far Pouls 60 års fødselsdag og kusine Camillas konfirmation. Der er så mange, vi gerne vil se, og vi når slet ikke så langt som vi gerne ville. Men måske dukker vi pludselig op på din adresse...!

Desuden har vi meldt os ind i fædrelandet igen hos Folkeregisteret og Skat osv. Det tager lidt tid at få ordnet alle disse formaliteter.

- SFS

Botswana goodbye - goddag Danmark

2008-04-18T07:51:00.003+01:00

Jeg kom til at tænke på Prædikerens bog i dag, hvor det for os er "tid". Vi forlader Botswana med blandede følelser, som der gives udtryk for i kap. 3:

"Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?

Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør."

Vi ses i Danmark. Vi lander i Billund kl. 16.50 (så er du i nærheden, sååhh...). Vi skriver helt sikkert lidt om hjemkomst og vores overgang til Danmark, før denne blog endegyldigt stedes til hvile på www.

- SFS

Kunsten at sige farvel...

2008-04-13T20:25:00.006+01:00

...får vi vist ikke lært her i Botswana! Det er så umådelig svært at finde de rigtige ord og grimasser. Og der bliver SÅ mange savn herfra - først og fremmest af de mange skønne mennesker, vi har mødt igennem tiden. Mange af dem vil vi først se igen på den nye jord. Desuden vil vi savne landet, safarierne, afslappetheden, for slet ikke at tale om vejret (vi arbejder stadig på at komme under 30 grader om dagen). Batswana'erne forstår slet ikke at vi allerede skal hjem efter kun 2 år! Vi siger at vores forældre tænker anderledes om det, men det trænger ikke rigtig igennem. "Så kom snart tilbage", siger de. Det må vi så overveje, men det bliver ikke med det første...

Nu lyder det måske som om vi har heltestatus her. Det er ikke tilfældet, men folk er bare generelt så varme og venlige, så de i hvert fald får os til at føle os savnede.

Vi har selv holdt 3 "tsamaya sentle" (farvel) fester - en for børnene, en for vores voksenvennekreds og en for kirke-, kor- og Kgolagano-venner (se de 3 billeder). Desuden er vi hver aften ude at spise hos forskellige venner, så det er bare farvel hele tiden.

Anderledes bliver det at byde alle jer vikinger goddag tilbage i Danmark! Det vil uden tvivl også kalde på mange følelser, men dog af en helt anden slags...

- SFS

reslejevrevo go reknat egnaM

2008-04-03T11:26:00.006+02:00

Okay, vi trækker i land igen og forbliver lutherske en stund endnu. Vi sender en venlig tanke til alle der hoppede på den - især senior Søvndal, svigermor, svoger Jørgen og vist nok også søster Hanne.

Nu vi er ved det lutherske, så ligger der meget tragisk historie bag den lutherske kirke her i Botswana. For 40 år siden udskilte de lutherske i Botswana sig fra de lutherske i Sydafrika og dannede ELCB: Evangelical Lutheran Church of Botswana. Det skabte en nærmest krigerisk situation, og stadig i dag kan man høre de gamle fortælle om hvordan de to kirker bekrigede hinanden med og kastede med sten under hinandens gudstjenester og brændte kirker af. På billedet ser vi den lutherske kirke i Manyana stå som et monument over striden. Høvdingen i Manyana tillader ikke gudstjenester i kirken før uenigheden er bragt til ophør - og det er ikke sket endnu, 40 år senere!

Trist, trist historie. Det gør det lidt sværere at sige med på gamle Martin Luthers favoritvers i Bibelen, som banede vej for reformationen: For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«

Alligevel ved vi at det er essensen af al kristendom og grunden til at vi stadig er lutherske.

...og det er ingen aprilsnar!

- SFS

Mange tanker og overvejelser

2008-04-01T11:47:00.002+02:00

Kære læsere

Vi skriver for at fortælle om vores teologiske og kirkemæssige overvejelser den seneste tid. Igennem hele tiden i Botswana har vi følt et tæt og godt samarbejde med vores naboer, som er fra Mennonit-kirken i Canada. Nogle vil kende dem fra fx Amish-folket - men her er der tale om en ganske anden og mere moderne retning. I de fleste ting ligner de vores kirke, på nær barnedåb (hvor de er voksendøbere) og andre småting.

Kort fortalt har vi nu besluttet os for at konvertere til Mennonit-kirken, hvilket vil ske fra dags dato. Se mere på http://en.wikipedia.org/wiki/Mennonite eller http://www.mennonitechurch.ca/. Særligt betoningen af fred i verden og kirkens sociale ansvar har overbevist os om, at det var det rigtige. På billedet kan man se min "stall" med fredsduen på, som jeg nu har ret til at bære. Datoen for vores gendåb vil blive arrangeret en af dagene. Heldigvis vil vi dog sandsynligvis stadig kunne være medlemmer af Folkekirken - til beroligelse for dem der måtte synes at det er et stort skridt at tage.

- SFS

LEOPARDER i Madikwe og PÅSKE i Botswana

2008-03-22T12:10:00.012+02:00

Oplevelserne hober sig op for tiden. Som tidligere nævnt har vi besøg af Rene Støvring, og Kasper, Rebekka og jeg drog med ham til endnu en (nu måske sidste???) safari i Madikwe i Sydafrika. Denne gang så vi igen mange dyr og boede igen flot - og det bedste var, at vi denne gang så: LEOPARDERNE. Der var nemlig to, som parrede sig - hehe. Godt nok var det mørkt og vi så dem kun for et kort øjeblik, så vi kunne ikke tage billeder. Men hele familien var glade - på nær Christina, som ikke var med og som stiller spørgsmålstegn ved om vi overhovedet så den. Men deres smidige bevægelser sidder mejslet i vores sind, så kom ikke her. I stedet for leoparderne bringer vi et billede af en brun hyæne, som kom vandrende ud foran vores game drive bil.

Rene er her ikke hen over påske, for han stak af med vores to skønne, danske piger til Victoria Falls i torsdags. Derfor måtte jeg selv afsted til påskegudstjeneste i "African Holy Apostolic Church in Zion" - samme sted som sidste år. Vi kom kl. 9 om aftenen og var med til lange prædikener (ca. kl. 10-1.30), fodvaskning og nadver (1.30-3.00), flere lange prædikener (herunder min egen, 3.00-4.00) og så DANS og SANG (4.00-5.00). En uforglemmelig oplevelse! De fester videre hele lørdag og det meste af søndag, men det bliver så uden mig.

Vi holder i stedet for lav profil i dag og tager søndagsgudstjenesten i morgen i en lidt mere "almindelig" kirke.

Glædelig påske. Kristus er opstået!

- SFS

Det er sjovt...

2008-03-18T06:47:00.005+02:00

...at udvikle sig lidt på bloggen, og nu vi er i gang med video, er vi blevet aktuelle på www.youtube.com med medfølgende video af afrikansk sang - denne gang med endnu mere vidunderlig og traditionel dans. Man kan finde den ved at søge på Setswana dance eller trykke her: http://www.youtube.com/watch?v=EI6tJJooKuY

Weekenden efter svømmestævnet har budt på regn i massevis. Heldigvis nåede vi lige at være til et skønt farvelparty hos Anne og Maria før det begyndte. Søndag skulle de to og jeg have været til en afrikansk kirke til gudstjeneste, og jeg skulle prædike, men vi fik at vide at der ikke ville møde nogen op på grund af regnen. Derfor blev vi hjemme og havde besøg af de to piger og Dorthe og Poul til mad og sang.

Nu tænker jeg på hvor mange gudstjenester der egentlig ville blive aflyst i Danmark hvis vi danskere var lige så følsomme over for regn. Så kunne man nok snakke om tomme kirker...

Og så er René Støvring vel ankommet med bussen fra Johannesburg, efter at han har været på jagt i Sydafrika. Og minsandten om han ikke kom med gaver til alle børnene! Vi har haft velkomstmiddag og en dejlig aften - og glæder og nu over at have besøg hen over påsken.

- SFS

Fødselsdag, svømning m.m.

2008-03-15T17:02:00.011+02:00

Vi er normalt gode til at komme hurtigt ud med billeder af fødselsdage, men denne gang er vi 2 dage forsinkede, da vi lige skulle have overstået noget svømning først.

Men Kasper havde altså sin 9-års fødselsdag d. 13/3, og vi festede både morgen med sang, efter skole med kagemand og om aftenen med gode venner på Spur.

Samme dag var der på Westwood Book Day (bogdag), så man kunne klæde sig ud som en person fra en bog. Annika var prinsesse (som de fleste andre fra hendes klasse), Benjamin prins. Rebekka var spejlet fra snehvide, og Kasper var detektiv fra Mr. Majeika.

Og så svømning: I går og i dag var der Botswanas skole- mesterskaber - et meget festligt arrangement med helt fyldte tilskuerpladser på Thornhill. Nord er i orange, mens syd er i blåt. Kasper var udtaget i to discipliner: I brystsvømning kom han på en fjerdeplads og undgik dermed lige at få en medalje, mens han i butterfly kom på en flot, flot andenplads. På et af billederne får han sin medalje. Vennen Christian svømmede en flot freestyle, så vi danskere var godt repræsenterede!

- SFS

Korsang og sidste besøg

2008-03-12T06:20:00.004+02:00

Breaking news: På utallig opfordring (tak, Heidi) sender vi fra soevndal.blogspot.com nu DIREKTE (næsten)... LANDSDÆKKENDE... (nogle få kan vel stadig huske CWC) korsang fra den nye lutherske katedral i søndags, hvor der var festgudstjeneste med flere kor til stede og min. 1 times sang. Der er tale om swingende afrikansk sang, forhåbentlig i en tilfredsstillende kvalitet for det krævende, danske publikum. Stemningen var god (se især det andet klip), men kunne være vildere, da det er lidt afpudset korsang. Men hvis I ikke får fornemmelsen af at det var ultrafedt at være der, så bare drop det, for så fanger man det ikke på videoen.

Det er lægestuderende og danske Anne, som betjener kameraet i fin stil.

Breaking news er også at danske René Støvring minsandten har meldt sin ankomst i Gaborone på mandag. I øjeblikket sidder han i London og triller tommelfingre, fordi han missede sit fly til Joburg i går aftes. Vi glæder os meget til dette sidste besøg, inden vi selv flyver den anden vej.

- SFS

Sidste safari???

2008-03-06T10:23:00.004+02:00

Vi tilbyder nu en ekstra service til vores kunder, da vi vil lade jer alle vide, at Rebekka, Kasper og jeg vil være bortrejst det næste døgn til Madikwe River Lodge - en af Sydafrikas perler inden for safari. Vi vil selvfølgelig sende jer alle en venlig tanke fra lodgen. Hvis nogen vil se lidt ekstra information, kan man klikke på dette link:
http://www.madikweriverlodge.com/

- SFS

Nyheder, sang og andet...

2008-02-27T10:32:00.011+02:00

Jeres udsendte i Botswana er nu ca. halvvejs i sidste term på Westwood - og også Benjamins Playmates. For at starte med ham, går han nu til "Monkeynastix" (gymnastik) og "Traditionel dance" (dvs. rigtig afrikansk dans) i børnehaven, hvilket har sat den i forvejen store glæde over at være der endnu mere op. Rebekka og Kasper laver spændende projekter i skolen, fx skulle Rebekka lave et foto, der fortæller noget om hende. Som I kan se, har DK-flaget en central plads! Kasper viser sin præsentation af sit projekt om de vilde dyr - et yndlingsemne! Annika er så glad for sin skole og sine venner og bliver også bedre og bedre til engelsk. Nogle gange skal hele familien snakke engelsk, så det er meget anderledes end i begyndelsen!

Ryggen spørger flere til. Jeg er i klar bedring og forventer snart at forlade sengen om dagen. Tak for al omsorg og forbøn!

På et tidspunkt kom jeg til at love at jeg ved lejlighed ville beskrive fænomenet "afrikansk sang". Det er nu nok lige lovligt ambitiøst, al den stund vi kun kan udtale os om Botswana. Men så "Botswana sang" da. Det er noget af det, jeg personligt vil savne allermest fra tiden her. Vi bringer et billede at Botswanas universitetskor, som øvede i vores stue i torsdags.

Faktisk er sangen svært at beskrive - det skal helt klart opleves! Vi hører det i kirken og ved diverse kor-optræden. Tre ting går altid igen:
- det mest fantastiske er deres rytme, som aldrig slår fejl - og det gælder hvad enten man er 5 eller 80 år! Og det er en rytme, der går lige ind i kroppen og bjergtager en, så man kan sidde i flere timer og bare nyde det.
- det andet er sangen. Alle Batswana kan synge andenstemmer, polyfonisk og kraftigt!
- det tredje er dansen, som de også har lært fra barnsben. De kan bevæge kroppen, som om de ingen knogler har. Det ser fantastisk ud. Én gang (til biskoppens bryllup) er jeg blevet tvunget ud for at danse, fordi alle tilstedeværende "baruti" (præster) skulle optræde. Jeg skal undlade at komme med detaljer, men kan sige at jeg ved den lejlighed ikke var i tvivl om at jeg havde et skelet. Faktisk følte jeg at jeg var kun skelet...

Ellers er der kun omkring 1½ til vi stævner hjemad - hvilket vi nu også glæder os til!

- SFS

Advarsel - vi kommer snart hjem!

2008-02-09T09:56:00.000+02:00

Med denne hilsen vil vi fortælle, at vi nu har bestilt billetterne til vores hjemtur, hvor vi rejser fra Johannesborg d. 18. april over Amsterdam til Billund og lander lørdag d. 19. april kl. 16.50. Vi føler nu at vi står med et ben i hver lejr, og er splittet mellem at glæde os til at skulle hjem og alligevel være vedmodige ved at skulle forlade Botswana.

Botswana - vi vil savne din blå himmel, dine dejlige mennesker og din fantastiske natur.
Vi har gennem lang tid været velsignet med et hav af besøg. Vi har faktisk haft besøg uafbrudt fra d. 6. december til d. 28. januar. Det har været så hyggeligt og skønt. Tak til alle jer der var her! Efter alle vores besøg er vi nu godt i gang med en hverdag igen. Alle børn har startet et nyt skoleår med nye gode lærere, så det ser ud til at alle får en god afslutning med spændende projekter i skolen, og med svømning (alle), skak(Kasper), drama(Rebekka) og gymnastik(Benjamin). Benjamin og Steen var med i skole en dag, så vi bringer lige et billede med alle fire i skoletøj. Vi har vores sidste skoledag d. 11. april, så der er kun 9 uger tilbage. Tiden flyver afsted, så vi prøver nu at samle os om det sted, vi er - og nyde hver dag!

Hilsen fra Steen: En hage ved det hele er at min diskusprolaps efter alt at dømme er vendt tilbage og har kastet mig på langs min. 23 timer i døgnet. En bøn eller to for ryggen er velkommen!

- CFS

TILLYKKE DANMARK!!!

2008-01-28T09:04:00.000+02:00

Vi hørte det på terrassen på P3-sport, siddende foran computeren, som I kan se - og selv det var stort! Så vi kan forestille os hvordan det har været at sidde i fædrelandet foran skærmen og se drengene sænke Kroatien endnu engang. Her i området er der "Africa cup of Nations" i fodbold, så en håndbold-EM- finale bliver ikke engang sendt på parabol-tv. Vi ønsker et stort tillykke herfra til Danmark.

Også tillykke fordi Danmark har så mange skønne mennesker. Vi har lige sagt farvel til to af dem (ud over familien Bøge, som stak af i sidste uge): Camilla og Elisabeth. Vi har haft to vidunderlige uger - bortset fra at vi desværre befandt os i diarréens stjernetegn (så siger vi ikke mere om det) - og mange oplevelser sammen med dem. Bl.a. var vi på tur til Moruti og Mmamoruti Mokone i Lerala, som er her på det andet billede. Det andet billede er fra hjemmet for forældreløse børn "House of Hope", hvor vi tilbragte et par gode timer sammen med børnene. Nu er de to på tur til Namibia - en tur vi kan både unde og misunde dem.

To andre danske medicinstuderende - Anna og Maria (de to, der hørte håndbold) - har taget over og bliver i byen indtil april. Rigtig hyggeligt.

Ellers er jeg lige kommet hjem fra en 4-dages tur til Palapye med Kgolagano. Det blev min sidste længere tur - ret vemodigt. Vi bringer derfor et billede af nogle af de altid glade studenter i en spændende diskussion. Vist er det at Botswana også har mange skønne mennesker!

- SFS

Besøg, fødselsdag m.m. - med billeder...

2008-01-16T21:33:00.000+02:00

Hermed en kort hilsen langt om længe. Vi har været nede med virus på computeren og i vores kroppe. Computeren er i orden, så vi prøver på at blive friske også.

Pernille og Jonas er stadig i byen, og vi oplever rigtig meget spændende. Fredag og mandag-tirsdag skal vi på ture ud at se noget af Botswana.

Det bliver i øvrigt sammen med to nytilkomne, Elisabeth og Camilla, som er i praktik på Princess Marina Hospital. Elisabeth er en kending, da hun er en af de legendariske LTC-ere fra Ødsted-tiden. Det er bare så hyggeligt.

Ellers er det Benjamins fødselsdag i dag. Han er meget stolt over at vise fire fingre frem nu, når han siger hvor gammel han er! Han medbringer kage til børnehaven i morgen.

Nu er teknikken så langt, at vi viser billeder. Først er det Elisabeth og Camilla som poserer foran søen og flodhestene i Mokolodi - og derefter Benjamin fra børnehaven klar til at puste lysene ud.

- SFS

Glædelig jul og godt nytår!

2008-01-01T21:40:00.000+02:00

På trapperne til vores 5-dages tur til Sydafrika bringer vi en jule- og nytårshilsen fra Botswana. Tak til alle jer, der har læst med i 2007 - det har været meget givende for os at skrive - og dernæst at se jeres kommentarer på bloggen og på mail.

Vi har fejret juledagene i Gaborone sammen med Pernille og Jonas, og juleaften var Dorthe og Poul her også, så vi var mange danskere samlet.

Ellers har dagene budt på 20 km cykeltur ud til julemiddag hos Lene (dansker) og Jodey (amerikaner), frokost ved Gaborone Dam, rundtur til Livingstone's hus og kirke, Thamaga, Gabane og Manyana (hvor Pernille lader som om hun kokkererer ved ildstedet).

Nytårsaften blev en skøn, skøn aften hos norske Kari og Ketil - billedet er fra kl. 24 hvor vi hopper i poolen i 2007 for kun at dukke op af vandet igen i 2008. Fantastisk, hvad man kan i vore dage!

Med ønsket om et af Gud velsignet 2008!

- SFS

Wonderful Cape Town - flere billeder

2007-12-20T18:28:00.000+02:00

Hjemkommet fra Cape Town er der ingen tvivl i vores sind: Der er tale om en uundgåelig når man er på disse (sydlige afrikanske) kanter! Selv om der er umanerlig langt at køre (min. 1.600 km, og vi valgte en omvej på 400 km), så er det turen værd. Her kommer nogle billeder, men se flere ved at klikke på "vores billeder".

Og turen derned bød såmænd også på flere skønne ting. Første stop var Pilanesberg Game Reserve (billede 1), som ud over at være en naturskøn park igen fremviste mange dyr, bl.a. næsehorn helt tæt på.

Næste stop Kimberley, som er kendt for to legende børns fund af diamanter i 1866. Her har man verdens største hul (2), udgravet med skovl og trillebør i søgen efter diamanter. Det er over 800 meter dybt og ENORMT! Vi kiggede ned i hullet og var til en spændende rundvisning og så bl.a. en kopi af "Afrikas Stjerne".

Derefter "Garden Route" helt mod syd, hvor vi så drypstenshuler (3), vilde dyr i fangenskab, red på strudse (4), så fantastisk natur og badestrande og soppede ved Afrikas sydligste punkt, Cape Agulhas (5). Ved solnedgang den tredje dag kom vi endelig til Cape Town og så bugten False Bay fra dens smukkeste side. De 2.000 km var gået så fint med masser af hygge og sang, og vi nød alle godt af Dines selskab.

Cape Town i korte træk: Pernille og Jonas m. 3 børn ankom dagen efter kl. 6.15 - og det var så min lod at hente dem...! Trætheden veg dog hurtigt for gensynsglæden efter 1½ år (6)! Sammen så vi i de næste 7 dage et fint akvarium (7), en pingvinkyst (8), Cape Point (9) og "kap det gode håb" og Robben Island (10) - den ø hvor Nelson Mandela sad fængslet i 27 år. Sidste dag inden afrejse nåede vi at besøge et vinland i Stellenbosch sammen med gode venner Joan og Oliver Majewski (11).

Så var det 1.600 km hjemtur, bidt over i to med stop i Kimberley igen.

Så nu er vi atter i Gaborone, mættet med indtryk og velsignet med besøg af Pernille, Jonas og deres dejlige børn hen over jul, hvor vi vil fokusere på "en glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren."

Rigtig god jul ønsker vi alle vore læsere!

- SFS

Kirstine Langagergaard in town!

2007-12-06T22:15:00.000+02:00

God nyhed fra Botswana: Faster Dine rullede i eftermiddags i god behold ind i Gaborone airport med Dash 8-flyet fra Johannesburg. Vi har pakket den store gave-kuffert ud og haft en hyggelig middag med afrikansk Agnella-mad og vores gode venner Dorthe og Poul. I morgen skal vi besøge Westwood og på sightseeing, inden vi lørdag triller afsted på 2000 km safari og Cape Town-tur.

I morgen er der afslutning på skolen (og det er jo årsafslutning her), og så har vi 5 ugers sommerferie! Derfor vil vi tegne (med billeder) og fortælle lidt sidste nyt fra Westwood. Annika, Kasper og Rebekka har været til Recognition Ceremony, hvor de giver børnene en anerkendelse for noget positivt der har kendetegnet dem i årets løb. De kommer op på scenen og modtager diplomet, hvilket er en god oplevelse i sig selv, og så giver det en rigtig positiv stemning at hver eneste elev får anerkendelse.

Kasper har desuden opført en Peter Pan musical, hvor han spillede indianer. Stort opsat som altid med flotte kostumer, imponerende kulisser, god musik og sang (som Christina stod for) og højt humør.

KFS i Botswana

2007-12-01T00:17:00.000+02:00

Til tonerne af Lise Petersens nye CD "Bred dine nådes vinger" (kan bestilles på www.lisepetersen.dk og er juletræets uundgåelige i år) med en kop nybrygget kaffe sidder jeg og glæder mig over den forgangne aften. Jeg var med til noget så skønt og historisk som dannelsen af Botswanas gren af IFES (KFS på dansk). De har dannet en bestyrelse og vil snart søge efter den første medarbejder. For at samle penge ind, inviterede de derfor til en middag, hvor man betaler for at komme ind.

Jeg var annonceret som "speciel guest" (jo, jo...) og skulle fortælle om IFES' vision og mine erfaringer med IFES - en rigtig skøn opgave efter gode år i KFS, både som "rigtig KFS'er" og som medarbejder. Jeg viste en IFES-video fra 2003, hvor det eneste land syd for Sahara uden IFES-arbejde var Botswana. Det hul er nu lukket!

På trods af forskellige negative ting (vi var inviteret til kl. halv syv, men de kom først i gang kl. 9, og de havde et band der forvrængede lyden til ukendelighed), var det en oplevelse af de store. Der var noget pionér-stemning som når man starter noget nyt!

- SFS

Svundne glade dage...

2007-11-24T21:12:00.000+02:00

...låner vi tilbage, mens vi gamle drenge sidder sammen her

- skrålede vi som spejdere i gamle dage, med særlig vægt på DRENGE, da vi fik KFUK'erne med og kæmpede om at råbe højest.

Spejderlivet var uden for kategori, og det har Rebekka og Kasper erfaret i dette term, hvor Dorthe og jeg har kørt "Scouts" hver mandag på Westwood, sluttende med en overnatning sidste nat. Først sætter de telt op sammen med Augustine, Christian og Seye. På det andet billede laves der rebstige med Rebekkas gruppe. Vi lavede mad over bål og havde løb, svømning, bålhygge og alt det, der hører sig til sådan en lejr. Inklusive for lidt søvn, så vi er alle trætte nu.

Kalenderen for søndag er til en forandring tom efter kirketid, så det er skønt. Så får vi se, om vi finder på noget...

- SFS

10. november

2007-11-10T23:17:00.000+02:00

Vi ønsker alle vores læsere en glædelig Mortens aften! Det er i dag 524 år siden, Martin Luther blev født - en minderig dag, fordi han senere blev redskab til at bringe mange evangeliet i den klare form, som vi lever af i dag.

Desuden var det ifølge Henry Stanleys dagbog fra 1871 denne dag (den allerede syge Livingstone havde noteret en anden dag i sin dagbog), han han fik sit historiske møde med David Livingstone ved Lake Tanganyika efter ca. 1 års søgen. Han hilste ham med de kendte ord: David Livingstone, I presume ("David Livingstone, formoder jeg").

Og i 2007 var 10/11 dagen, hvor vi begyndte på endnu en 25 kg's sæk med rugmel. Det er historisk fordi vi dermed har bagt Jonas' rugbrød af præcist 100 kg mel. Tankerne går dermed også på denne dag til ham.

Og ellers er det højsommer i Botswana, og vi nyder vores weekend. Lige et enkelt billede fra en hinduisternes Diwali-fest fredag, som vi var inviteret med til.

- SFS

Sol i Sun City m.m.

2007-11-04T22:10:00.000+02:00

Som lovet bringer Deres weblog-service en hjemkomst-hilsen efter fire skønne og intense dage i Sydafrika. Turen gik til allerede kendte Pilanesberg National Park og Sun City.

I begyndelsen tegnede det rigtig dårligt da vores Yahoo-vejrtjeneste havde stillet skyer og regn i udsigt i 3 dage, og 10 km før ankomst blev vi budt velkommen med noget der lignede en skypumpe. Ikke for at bringe Yahoo i vanry, men denne gang var det tomme trusler, for resten af turen bød på varmt, dejligt vejr.

På det første billede står vi på "Time Bridge" ved indgangen til Sun City, klar til at svømme i "Valley of Waves" og rutsje i de store rutsjebaner (se i øvrigt flere billeder under "Vores billeder"). Sun City er et imponerende syn, selv for garvede turister som Bente og Jørgen, og vi fik i alt 1½ dag derinde. Det næste billede er fra vores hotel, hvor vi sad på barstole i poolen.

Ellers stod den på game drive i Pilanesberg og besøg i to "snyde"-parker - en løvepark og "Predator World", hvor de har mange rovdyr. Bl.a. har de fire leoparder, så Kasper fik opfyldt sit højeste ønske: at se leoparden! Den var vild og imponerende! Desuden så vi for første gang vild hund, serval, caracal, hvid løve og anaconda. Skønt sted, som vi helt sikkert vender tilbage til senere.

Det vigtigste var dog samværet med hinanden, børnenes leg fra morgen til aften, Bentes måde at få det hele til at glide på, Jørgens driven gæk med bartendere og servitricer osv.

Nu har vi sagt farvel, og Bente og Jørgen tilbringer to nætter mere i Sydafrika, inden flyet letter med kurs mod Billund. Tilbage i Botswana siger alle seks en kæmpe TAK for samværet og besøget!

- SFS

Mere dramatik

2007-10-30T21:51:00.001+02:00

På falderebet til Sydafrika, Sun City og Pilanesberg game reserve skriver vi lige en kort hilsen og et billede at den zebra, som sparkede Benjamin. De sidste par dage har Rebekka skåret foden og blev syet på hospitalet, Christina blev stoppet af politiet og tilbragte to timer på politistationen, Bente og Jørgen blev påkørt i deres udlejningsbil, og i dag har vi brugt lang tid på at få en pakke udleveret - men vi er vist ved at være klar til at tage afsted nu. Kører kl. 11 i morgen, hvilket betyder farvel fra Gaborone og Agnella / Shingi til Bente og Jørgen, Camilla og Peder.

- SFS

Årets dramatiske oplevelse!

2007-10-27T18:47:00.000+02:00

Vi må jo hellere lige fortælle at vi i dag var i Gabs Game Reserve. Vi var MEGET tæt på både aber og zebraer. Benjamin kom desværre lidt for tæt på en zebra, som sparkede ham på halsen, så han fløj bagover. Det var en meget ubehagelig oplevelse. Og han var selv i chok mindst ½ time bagefter. Heldigvis slap han uskadt - og vi er alle meget glade og taknemmelige. Ja, så her bagefter må han jo bare være lidt stolt over at kunne fortælle at han er blevet sparket af en zebra! Ellers havde vi en super god dag. Vi nyder at det er weekend....
-cfs

Khutse, Kalahari og koncert

2007-10-26T22:27:00.000+02:00

Ja, vi nyder jo stadig besøg af Bente og Jørgen, Camilla og Peder. Der er mange nye oplevelser hver dag.
Sidste weekend havde vi en god tur til Kutse med 2 lange game drives ind i Central Kalahari Dessert (ørkenen). Der var ikke så mange dyr - og vi så desværre ikke løver, men det blev alligevel til et par gode dage med sjove afrikanske oplevelser med natur, dyr og mennesker. Bla måtte vi vente 1½ time på at en bil fandt os i ørkenen efter vores egen game drive-bil var punkteret - og guiden havde ladet reservehjulet ligge hjemme på lodgen! Dagen efter huskede han reservehjulet, men havde ingen dunkraft... Heldigvis punkterede vi ikke igen!
Efter ørkenturen tog Bente og Jørgen et par dage på Gaborones lækre hotel "Grand Palm" - og vi nød alle at besøge dem og svømme i poolen.
Ellers har de igen været med i skole, været med til svømmestævne, vi har spist på Spur, Shoppet i Riverwalk og været til international day på Westwood, hvor alle vi danskere opførte et eventyr af H.C. Andersen ("Grantræet", som også fint beskriver en del af vores juletraditioner fra Danmark).
I dag har vi været til Halloween-fest hos nogle amerikanske venner. Det var et stort, festligt og meget gennemført arrangement.
Til sidst er vi nødt til at fortælle at Steen i aften har spillet for præsidenten af Botswana, som akkompagnør til Botswanas bedste kor, KTM-choir. Ja, og nogle var endda så heldige at trykke præsidenten i hånden. WAW...
I morgen venter igen spændende oplevelser med bla game drive.
-cfs

SHINGI i Gaborone

2007-10-26T06:26:00.000+02:00

Så bringer vi billede af Shingis (hushjælp Agnellas søn) første skoledag i BOTSWANA d. 25/10-2007! Han har indtil nu gået i skole i Zimbabwe, men pga. ustabiliteten og decideret sult i flere perioder har vi nu flyttet ham herned, hjulpet af Bente og Jørgen, som nu sponserer hans skolegang. Det er en fantastisk hjælp for Agnella og ham.

Tag et par kig på den flotte mand i sit nye skoletøj! Vi glæder os over at have ham tæt på os her i Gaborone.

...og ellers følger vi på afstand valget på hjemmefronten. Go, Villy!

- SFS

Bente og Jørgen, Camilla og Peder...

2007-10-20T05:54:00.000+02:00

...er i de sidste dage set i Gaborone, Botswana. Efter at have talt ned i mange, mange, mange dage, hentede vi dem onsdag i lufthavnen i Johannesburg, og de sidste dage er fløjet afsted med sightseeing, safari, hygge og leg. Som det kan ses, er Jørgen i fuld gang i swimmingpoolen sammen med børnene.

I går var vi i Pitseng, 1½ times kørsel fra Gaborone. Det er en by uden strøm og vand i husene, men med nogle skønne mennesker, som vi snakkede med.

I dag kører vi ind i Central Kalahari til Khutse Lodge, hvor vi skal på game drive og ellers udforske ørkenen der. Vi vender tilbage med sidste nyt derfra...

- SFS

Tur til Zambia - naboen mod nord

2007-10-15T19:18:00.000+02:00

Så er der endnu et stempel i passet - fra Zambia. Anledning var den årlige studietur fra Kgolagano College med 39 håbefulde studenter på oplevelser hos naboen mod nord til hovedstaden Lusaka. Bare køreturen var et studie i Afrika:

- afgang kun 1 time forsinket, hvilket er rigtig flot. Vi samlede folk op efterhånden nordpå og endte op med en forsinkelse på 5½ time - mere normalt. Ved grænsen lagde vi os til at sove på landevejen med lyden af elefanterne i gang med at vælte træer i et læbælte 50 meter væk.
- efter at have sejlet over Zambezi-floden (den med Vic Falls), kom vi til Zambia og skulle igennem grænsen. Det tog 3½ time + 1 ekstra time, fordi vores agent havde glemt at give os et klistermærke til forruden. Se i øvrigt billedet med vandet. Her mødes 4 lande: Botswana, Namibia, Zimbabwe og Zambia. Så måtte jeg lige lave en håndstand (i øvrigt et af de bedre eksempler på billeder, taget af Batswana. Nogle gange, når jeg bad en om at trykke på knappen, kom jeg slet ikke med på billedet!)

- 2 timer efter kom vi til en vejebro, men blev vinket frem og kørte videre. Lidt efter blev vi stoppet og fik at vide at vi skulle have vejet bussen og derfor stod til en bøde på 2.000 US Dollars (godt 10.000 kr.). Vi snakkede i 1½ time om hele sagen - bare et uddrag her:
Politi: "I skulle have vejet"
Os: "Ja, men I vinkede os frem"
Politi: "Ja, men I skulle have spurgt om at blive vejet"
Os: "Vi vidste ikke engang at vi skulle veje"
Politi: "Nej, men det skulle I have fundet ud af på forhånd"
Os: "Hvor?"
Politi: "På embassaden. De ved sådan noget"
Os: "Dem har vi ringet til. De sagde ikke noget om det"
Politi: "Nej, men I skulle selv have spurgt"

...osv., osv. - som sagt 1½ time, hvorefter rejseleder Bjørn kontaktede den præst, vi skulle besøge, og han gjorde dem begribeligt at deres krav var ude af proportioner, og vi fortsatte.

- senere slugte en pengeautomat mit VISA-kort, som vi måtte vente på at få tilbage, og med al øvrig ventetid (Batswana holder helst ikke pauser på under en time) tog den ca. 1700 km tur altså 33 timer! Alligevel gik det jo godt, og det føltes slet ikke langt. Vores studenters smittende glæde og altid tålmodige sind gør at jeg glæder mig til at bringe evigheden sammen med dem.

Og at være i Zambia var spændende. Vi hørte om kirkens arbejde, bl.a. en lignende teologisk institution som Kgolagano og så deres sociale arbejde i det land, som er så meget fattigere end Botswana! Det var hjerteskærende at høre om Vestens økonomiske magtgreb og undertrykkelse, som altså desværre ikke lader slavetiden meget at høre. Selv om udnyttelsen af Afrika sker meget mere skjult nu, er det et faktum at 1000-vis af menneskeliv går tabt hver dag på grund af vores ønske om at styrke velfærden. Ud af en befolkning på 11 mill. i Zambia, har 400.000 mennesker et regulært arbejde! Som vi har oplevet det før også i Botswana, efterlader det en med et brændende ønske om at gøre noget ved det, og samtidig en afmagt så stor, så stor.

Turen hjem gik også godt. Vi snakkede diskuterede, hyggede og SANG hele vejen. Afrikansk sang vil jeg i øvrigt gerne forsøge at beskrive om snart på en weblog, så stay tuned... Den eneste dårlige oplevelse ved turen er min hjembragte racer-mave, som jeg stadig arbejder på at komme af med.

Forklaring til billederne:
1. handstand foran fire lande
2. hele selskabet foran det nationale parlament i Zambia
3. inde i parlamentet. Da vores folk så løven (og leoparden ved siden af), gik de i selvsving og ville alle (inklusiv mig selv i præsteskjorte...) fotograferes sammen med dem.
4. fra vores morgenandagt med sang.
5. besøgende børn, som kunne lide at synge og spille
6. nogle af børnene på gaden, som vi traf på vejen op til Lusaka.

Hjemme holdt Christina flot skansen med god hjælp af Agnella, Susan og Dorthe. Glæden var stor, da vi lørdag aften igen blev genforenet!

- SFS

Karaktergivning

2007-10-04T08:47:00.000+02:00

Så retter jeg eksamenspapirer igen, igen. Moses fra vores College stak af til Schweitz til et års studier der - en kollega, jeg vil savne rigtig meget (undtagen hans eksaminer, som jeg skal til at rette nogen af !"#%!#). Kirkehistorie er mit nye felt, så det tager noget tid at komme ind i.

Niveauet er ikke imponerende, hverken når det gælder håndskriften, det engelske sprog (ofte er der indblandet nogle Setswana ord) eller teologien. Det giver dog heldigvis lidt underholdning ind imellem. Fx fik en et spørgsmål om korsfarernes historie og svarede ved i detaljer at beskrive et fremstød fra deres egen kirke. Han slutter med vigtigheden af at kalde menneske til Guds kærlighed, så de kan blive frelst og få evigt liv. Og det kan vi jo slet ikke blive uenige om - det var bare ikke det, spørgsmålet gik ud på...

Jeg skal være færdig senest mandag hvor vi drager af til Zambias hovedstad, Lusaka. 6 dages tur, som nok skal blive spændende.

Andre nyheder: Jeg er ved at blive langhåret igen - efter Christinas vurdering en positiv udvikling...

- SFS

Annika 6 år

2007-09-27T21:11:00.000+02:00

Fødselsdag igen. Annika fyldte 6 år i dag, og vi har fejret hende behørigt med morgensang kl. 5.45 og efter skole besøg af 25 børn (klassen og venner) i vores lille hus. Det styrtregnede i dag for første gang i min. 6 måneder, så vi holdt os inden døre. Det lykkedes at få et udsnit af gæsterne i forholdsvis ro, siddende på gulvet. Vi hyggede os rigtig godt med pizza og sang. Anderledes lydt var det, da kagemanden blev skåret for - se bare den fortvivlede mor i baggrunden, og Christian måtte holde sig for ørerne. Om aftenen havde vi 3 familier til aftensmad - pizza igen.
En masse gaver blev det til, som det kan ses på billedet her. Da Annika klagede over at hun ikke fik den Barbie dukke, hun havde ønsket sig, følte vi os næsten på niveau med familien Dursley fra Harry Potter! Men vi måtte bringe hende den tunge besked at man ikke kan få alt hvad man ønsker sig.

Alt i alt en skøn dag. Annika var superglad og stolt af at være 6 år - og det var vel det vigtigste.

- SFS

Simba - en trist start på et nyt term

2007-09-20T22:43:00.000+02:00

Vi har tidligere her på bloggen skrevet om vores elskede hundehvalp, Simba. Her er det sidste billede af ham, allerede syg af virussen Parvo, som han pådrog sig i sidste uge. Han spiste ikke i 2 dage, hvorefter han opholdt sig 2 dage hos dyrlægen, som så ringede han og sagde at Simba desværre var død. En hård nød at sluge for os alle - især for Kasper som har tilbragt utallige timer i leg med Simba. Han mente, det var bedre om en af dyrlægerne var død i stedet for. Foreslog også at Simba måske bare sov - men efter at have indset realiteterne, trøstede han sig med at Simba venter på os når vi skal stå op på den nye jord. Desuden har vi heldigvis stadig Picathu, som her får et bad i vores nye pool. Måske vil man også bemærke min nye hårstil, som passer godt til varmen.

Ellers gik det nye term i gang for fuld kraft i tirsdags. Vi skal vænne os til at komme op 5.30 igen, heldigvis til dejlig varme nu! På Kgolagano har jeg allerede haft travlt med at rette eksaminer og vejlede studenter. På Westwood går svømmesæsonen i gang nu, og derudover skal der vælges andre aktiviteter. Jeg er kommet med på listen over aktiviteter, da jeg skal have spejder på Westwood. Christina skal lave musical igen med Kaspers årgang.

Lidt korte nyheder herfra. Nu efter et år her kan vi sige: Vi plejer...

- SFS

5.000 km Namibia-tur

2007-09-09T18:15:00.000+02:00

Namibia er et besøg værd. Lad det være sagt med det samme! Efter to uger i dette skønne land lige vest for Botswana, kan vi næsten ikke få armene ned igen (her undtager vi så lige vores omkostninger på bilen, der i to omgange måtte på værksted). Klik "vores billeder" for flere billeder og kommentarer - men her er stikordene. Namibia er meget TYSK - så beretningen bliver præget af tysk orden:

1. Gaborone --> Gantsi til dansefestival 24-27/8. 707 km fra Gaborone. Flot, flot sang og dans

2. Gantsi --> Windhoek 27-28/8. 510 km. De 400 km af turen blev vi trukket af Dorthes Prado. Namibias hovedstad er også tysk og ikke speciel seværdig - men vi stod på skøjter og shoppede lidt.

3. Windhoek --> Swakopmund 28/8-2/9. 350 km. Swakopmund er til gengæld rigtig flot og skøn. Ligger ud til Atlanterhavet og har de smukkeste sanddyner i verden. Dem kiggede vi meget på, og desuden prøvede vi liggende og stående sandboarding - en sjov sport.

4. Swakopmund --> Otjiwarongo 2-3/9. 586 km - heraf 250 på grusvej. Efter en tur til sælkysten med tusindvis af sæler, kørte vi i den namibiske ørken, som er flad som en pandekage.

5. Otjiwarongo --> Halali 3-6/9. 310 km. Halali ligger i nord-Namibia i det største dyrereservat i Namibia Etosha - næsten halvt så stort som Danmark. Kort fortalt nogle skønne dage med masser af dyr ved vandhullerne og god familietid i vores bungalow.

6. Halali --> Windhoek 6-8/9. 542 km. Efter endnu en lang ørkentur, kom vi til vores gode venner fra Gaborone, sydafrikanerne Joan og Oliver. I 1½ dag storhyggede vi med dem og deres børn.

7. Windhoek --> Gantsi 8-9/9. 520 km. Som på udturen, overnattede vi igen hos Birthe og fik hvidløgsgarneret Kudu til aftensmad.

8. Gantsi --> Gaborone 9/9. 674 km. Skønt at komme hjem igen med masser af gode oplevelser i bagagen. Det var samtidig dagen, hvor vi fejrede vores 1-års-dag i Botswana lidt af en bedrift, synes vi selv.

Turen var alt i alt 4.834 km - og hver en kilometer værd!

- SFS

Ferie - og sidste nyt (revideret)

2007-08-17T19:29:00.000+01:00

Vi har ferie!!! De næste 4½ uge skal vi slappe af, køre ca. 5.000 km til Namibia (der kommer nok en historie ud af det), lade op, svømme igen efter en kold vinter og mange andre skønne ting.

I denne uge har jeg dog lidt arbejde på Kgolagano med eksaminer og møder - men på fredag stikker vi af!

Lige nogle billeder fra siden sidst: på Westwood til Rebekkas musical "The Princess and the Pea" ("Prinsessen på ærten"), og onsdag d. 15. vækkede vi Agnella til fødselsdagssang kl. 6.45, lige inden børnene stak af i skole. Hvad vi ikke vidste, var at hun faktisk fylder 40! På billedet er ud over os Agnella og hendes søn, Shingi, som er hos os i ferien. Og de sidste to billeder er fra d. 22. august, hvor Shingi sandelig fyldte 15. Hyggelig dag med masser af gæster, legepladstur og feststemning.

- SFS

Køer i Botswana

2007-08-09T21:39:00.001+01:00

Fantastisk, så meget køer betyder i Botswana (altså flertal af "ko" og ikke "kø", selvom man også kan opleve at stå i KØ rigtig lang tid rigtig mange gange). Selv den mest ihærdige, danske landmand kommer til at ligne en amatør i sammenligning. Jeg faldt over denne konkurrence. Man tanker benzin på BP, og så kan man vælge mellem en bil, 100.000 Pula kontant, eller - hold fast: EN REN SIMMENTALER-HJORD! Mig bekendt har jeg ikke set noget tilsvarende i Danmark! Munden løber næsten i vand bare ved at se annoncen...

Andre sjove ting er:
- ca. halvdelen af alle nyhedsindslag på Botswanas TV handler om køer (der er blevet kørt over, er faldet i en brønd o.l.)
- køerne går omkring og græsser, selv her i hovedstaden Gaborone
- alle Batswana med respekt for sig selv har sin egen cattle post (kvægfold) med mange eller få dyr. De tilbringer ofte mange sammenhængende dage derude for at passe køerne og deres mark
- på Setswana er der dusinvis af betegnelser for "ko", især afhængig af hornenes form og størrelse. Dette er nødvendigt for at kende forskel på ens egne og naboens køer.

Engang fortalte jeg en af mine kolleger at mine forældre havde solgt køerne, fordi de holdt op med at malke. Hun rystede på hovedet og spurte: "Hvorfor dog det?" For Batswana repræsenterer køerne både bankkontoen, pensionsopsparingen og folkepensionen - ud over status.

...bare lige en af de sjove ting i Botswana

- SFS

Nordpå og sydpå

2007-07-27T05:53:00.000+01:00

Én oplevelse kommer som bekendt sjældent alene - og i den sidste tid har vi da også (igen) oplevet spændende ting. I det hele taget vil jeg sige til jer der måtte sidde hjemme i lænestolen og overveje om I skal tage et par år i udlandet: Det er bare med at komme afsted, og jo før, jo bedre!

Fredag sidste weekend pakkede vi VW'en og cruisede 500 km nordpå til Serowe til traditionel danse- og korfestival.

Fredag aften stod den på dans. Skoler fra hele landet var mødt frem for at fremvise både rytmer og kurver. Og dem har de altså mange af, så det er altid en stor oplevelse at se dem optræde.

Lørdag var en lektie i god korsang og afrikansk tidsfornemmelse. Christina og undertegnede var hyret som pianister til korene. Christina skulle efter programmet spille kl. 17.00 og 1½ time, men de ringede først efter hende kl. 23! Så spillede hun indtil 1.30 om natten. Søndag var det min tur, og da holdt de programmet bedre. Begge dage var vi vidner til noget fantastisk korsang.

Efter en game drive med næsehorn, zebraer og BRUN HYÆNE (et nyt dyr til scrapbogen) og mange flere, kørte vi til Lerala til traditionelt bryllup med præsteparret i en traditionel afrikansk kirke. Igen var de lidt bagude med programmet. Vi var blevet lovet at de var godt i gang kl. 10, men der skete ingenting før ved 13-tiden - men så blev det også festligt med sang, dans, taler og god mad. Brudgommen og bruden har hver deres "gruppe", når det hele starter, og så vandrer de mod hinanden indtil de mødes, kysser og det hele. Derefter marcherer brudeparret sammen (se billede 1) ind i det telt, som festen skal holdes i (se billede 2) under sang, dans og tungetriller. Det er meget festligt. Efter maden tilbage igen til Gaborone.

I denne uge har alle Mennonit- medarbejdere fra SA og Botswana været samlet i Pretoria i SA (600 km fra Gaborone) til en 3-dages konference om de afrikanske kirker ved en amerikansk specialist som har boet i Bots i 12 år. Det var uhyre spændende og givende, og jeg ved nu mindst dobbelt så meget om emnet som før jeg kom. Det var også spændende fordi vi delte erfaringer med at arbejde i kirkerne hernede. Vi diskuterede bl.a. om man kan være kristen uden at have boet i Afrika. Måske synes I det er et latterligt spørgsmål, men at spørgsmålet kunne komme op, siger om ikke andet lidt om hvor meget det betyder for os at bo her.

Sidste nyt fra weekenden: Lørdag var jeg til endnu et traditionelt bryllup. Det var den lutherske biskop Moenga og fruen denne gang. Resten af familien var på Westwood til en stor og festlig årsfest på skolen. Søndag var der for første gang gudstjeneste i den nybyggede, lutherske katedral. På billedet kan man se alterpartiet og den tidligere biskop Robinson, som prædikede stærkt om taksigelse. Der var også traditionel dans og traditionel mad og masser af god, god sang!

- SFS

Så skal det åbenbares...

2007-07-24T06:14:00.001+01:00

Velkommen til dig, den enkelte. Adskillige læsere har hungret og tørstet efter et vellignende fotografi af den nye sideskilning, som kun missionærer kan bære, og dertil bredt slips og jakke. Endnu kan jeg ikke fremvise hentehår, men det kommer nok om føje år. Amen.

- SFS

Familien opdateret og midtvejsstatus

2007-06-28T08:09:00.000+01:00

Det er længe siden, vi har skrevet en familie-opdatering. Hvis det går efter planen, er det også midtvejs-status, for vi har været her i 10 mdr. og har 10 tilbage! For nogle vil det (måske) være trivielt at læse, for andre (måske) interessant. Her kommer i hvert fald en, ordnet efter alder og med nogle billeder til at krydre læsningen:

Simba - vores nye Ridgeback-hundehvalp, som der ikke er meget hvalp over mere. Han har revet ubeskrivelig meget tøj ned fra tørresnoren og længes efter den dag, hvor han bliver den stærkeste af hundene - hvilket nok ikke varer så længe! Men ellers er han en super-skøn hund, som vi har meget glæde af alle sammen.

Heidi, vores hankat (vi fik konstateret navnet før kønnet...), var nok gladere før vi fik Simba, da han var gode venner med Pichatu, men bliver jagtet ret meget af Simba. Den anden tragedie var da bror Jens blev kørt over af VW'ens hjul, der desværre var alt, alt for stor og tung for ham.

Benjamin er familiens charmetrold, som rigtig spiller op til afrikanerne med sit lyse hår og brune øjne. Han er glad og frimodig og hilser på hver og en han møder, både på engelsk og Setswana. Han er glad for at komme til Playmates, som er børnehaven - især efter at vi er begyndt at køre på vores lånte cykel med cykelstol. Det er så sjældent et syn i Gaborone, at mange smiler, hilser eller spørger: Hvad bruger man sådan en til? Tiden hjemme går med at lege med Annika: mad-leg, skole-leg, sang osv.

Annika er nu ved at være en erfaren skolepige efter ½ år i skole. Hun elsker at lege med sin gode ven, Kalilah og ser meget op til sin lærer, Mrs. Turnbull. Hun vil også gerne lege at hun er Mrs. Turnbull herhjemme - og så er der ingen grænser for hvad vi andre skal skrive og tegne og synge. Det er meget sjovt. Annikas klasse har lige opført en musical på skolens store scene - "Billy the Bus". Det var en stor succes. Børnene havde selv malet et stort og flot baggrundstæppe, og de læste selv alle rollerne. Ja, alle 45 børn sagde noget i mikorfonen. Annika var en af fortællerne og hun sagde højt og flot: "It was then that Louise had a very good idea"... Der var selvfølgelig også en del sange i musicalen - og dem havde vi øvet godt på i musiktimerne med mor!

Pichatu - den rare, gamle labrador, god som dagen er lang. Hun har gjort det let at få en anden hund, da hun har et stort moderinstinkt over for Simba - undtagen lige hvis han kommer for tæt på maden. Hun hjælper godt til med hundetræningen, da hun kender kommandoerne på forhånd, og Simba behøver bare at efterligne hende for at få en kiks.

Kasper - sportsmanden! Fodbold, basket, cricket, svømning - han elsker det hele og har en ligesindet i danskeren Christian, så de leger flere gange om ugen. Som 8-årig er man heller ikke færdig med at lege, så indenfor bliver Legoet flittigt brugt. Skolen går på alle måder godt. Efter at han er 100% med på engelsk, går timerne, lektierne og frikvartererne som en leg. Han spiller (lidt) klaver, når der bliver tid til det.

Rebekka - den kreative! Har travlt på Westwood med MANGE lektier hver dag, og hun får ud over det lavet en masse sport (netball, fodbold, klatring, svømning m.m.) og producerer et væld af kreative ting med papir og dimsedutter, som hun støver op diverse steder. Hun spiller også klaver og skal op til eksamen her til foråret (DK's efterår). Hun har fået nogle rigtig gode venner på Westwood på det sidste, hvilket har været rigtig godt efter en svær start på skolen.

Christina kan jo skrive for sig selv, så det vil jeg hermed gøre! Jeg er fortsat glad for mit arbejde på Westwood som musiklærer. Jeg har dog utrolig meget at se til, fordi jeg er skolens eneste musiklærer. Jeg har 23 forskellige klasser i løbet af 2 uger - det vil sige 450 forskellige studenter. Det er alt for mange til at jeg kan nå at lærer dem rigtigt at kende. Men trods alt har jeg mange gode oplevelser med børn og musik. Skolen opfører 3 musicals i løbet af et år - en med børnehaveklassen, som Annika lige har været med i - og en med 1.-3- klasse, som skal opføres i oktober - og en med 4.-7. klasse, som skal opføres her d. 2. august. I alle tre musicals står jeg med al musikken. Det er jo noget af det jeg rigtig godt kan li - og i de projekter lærer jeg også børnene bedre at kende, så det er dejligt. I det hele taget er Westwood en skole, hvor børnene kommer rigtig meget på scenen. Hver uge har skolen 2 assemblies, hvor børnene kan opføre eller fremvise hvad de laver i klasserne. Til det laver jeg tit noget musik med en eller to klasser ad gangen. Det er også spændende. Jeg har brugt mange lyd- og musik-historier, hvor børnene læser en historie og synger og spiller instrumenter til. Det har været meget populært. Mine bedste timer er når jeg kan mærke at noget musik kommer til at fungere, så børnene kan fornemme at de er med til at lave musik og at de nyder det. Mine værste timer er med 9-klasse, som ikke gider at lave musik, fordi de måske synes de er blevet for store til det - og som ikke selv har valgt at de skal have det. Der imod i 10. klasse vælger man selv - og jeg har nogle rigtig gode timer med mit lille 10.klasses musikhold.
Ellers har vi også startet et lille engelsk-hold op for forældre på skolen, som gerne vil blive bedre til at snakke engelsk. Susan - vores gode ven fra Canada - er vores lærer - og så mødes vi hver tirsdag morgen i mit musiklokale. Det er en rigtig hyggelig måde at lærer nogle af forældrene på, så det har indtil videre været en god succes.
Alt i alt går hverdagen bare der ud af med skole, lektier, børnenes aktiviteter og dertil hørende kampe og stævner, øve klaver med børnene, eftermiddagskaffe-snak med Dorthe, smøre madpakker, lave puslespil med Benjamin, læse med Annika, løbe med Kasper og Rebekka osv osv... Ja, bemærk at jeg ikke skriver noget om vasketøj, rengøring mm. Det nyder jeg nemlig såååååå meget at være fri for. Det er en ubeskrivelig dejlig fornemmelse at komme træt hjem fra skole og så blive mødt med duften af nybagte boller og et rengjort hus.... Det er nemlig vores store gave her at vi har Agnella, som ordner alt det praktiske for os her - og passer børn hvis der er brug for det, for eksempel som onsdag aften, hvor vi var i biografen med Rebekka og Kasper og se premieren på Harry Potter 5 (to dage før den kommer i Danmark!!!).

Agnella, vores hushjælp. En fantastisk hjælp og en uundværlig del af tilværelsen for os. Hun vasker op, vasker tøj + stryger det hele (pga. faren for mango-fluer), laver mad, passer børn og gør rent. Benjamin og hende har særlig god kontakt, men vi glæder os alle over at have hende her.

Så er der kun ham sjæl' tilbage - efter den første lange tid med etablering her i Botswana, er jeg inde i en mere stabil hverdag. Jeg arbejder om formiddagen på Kgolagano, hvor jeg får læst en del, men også snakker med flere og flere studenter i forbindelse med eksaminer og studier. Det er rigtig godt og spændende at være en del af miljøet på skolen. Jeg prøver også at være på Westwood, når børnene laver noget sport eller opttæden. Sport kan jeg heller ikke lade helt ligge - mest løb, fodbold og svømning her. Den sidste tid er jeg kommet med på den lutherske kirkes prædikantliste, så jeg har prædiket 2 gange dér. Til disse anledninger har jeg anlagt mig en rigtig missionærfrisure med sideskilning - så slut med det korte hår, i hvert fald her om vinteren!

I weekenden skal vi alle sammen til Serowe til danse- og kor-festival. Christina og jeg skal begge spille klaver for nogle af korene, så det glæder vi os meget til - og mon ikke der også dukker et par billeder op af den begivenhed...

Til sidst et par billeder - et fra vores lidt forsinkede Sct. Hans fest hos Dorthe og Poul. Der var bål med heks, "vi elsker vort land" og andre sange. Skøn aften! Og så hesteridning på "Arnes horse safari" - alle børnene red stolte ud i bushen og havde en god tid der.

Så var det vist alt for nu. Tak for tålmodigheden, I der nåede så langt. Nu har I lidt status på os!

- SFS

Ordination i den lutherske kirke

2007-06-25T08:06:00.000+01:00

Live-beretning fra Ramotswa, hvor der i går blev afholdt ordination af præster og diakoner til den lutherske kirke rundt om i hele Botswana. En højtidelig gudstjeneste med SKØØØN sang og god prædiken, der fokuserede på det at have en tjeneste i Guds rige. Som sædvanlig havde de god tid. Gudstjenesten tog god og vel 4 timer!

Holdet på billedet har i 3 år modtaget undervisning på præsteseminariet Woodpecker, som ligger ca. 20 kilometer uden for Gaborone. Lærerne tæller prominente folk som Heidi og Jens Lomborg, tidligere missionærer for Dansk Ethioper Mission (DEM). En af gutterne skal gøre tjeneste her i Gaborone, så ham kommer vi helt sikkert til at have mere med at gøre. Det er William, som er let at kende som den eneste hvide i flokken. Han er dog kun hvid, fordi han er albino - han har pære-afrikansk blod i årene!

Her er de fotograferet sammen med hele præstefølget i Guds frie natur efter gudstjenesten. En stor dag for alle fremmødte, men særligt for de ordinerede og deres familier!

- SFS

African Child Day

2007-06-19T11:30:00.000+01:00

I sidste weblog var der på falderebet en hyldest til afrikaneren. Lidt forsinket fokuserer vi nu på the African Child (Afrikas børn). 16. juni var nemlig den 16. African Child Day i historien.

Dagen holdes siden 1990 til minde om 16. juni 1976, hvor sorte børn i Soweto, Johannesburg, demonstrerede mod apartheid. Politiet havde ordrer til at opretholde orden uanset hvad det kostede - og de greb ind med våbenmagt. 500 børn blev dræbt, 1.000 blev såret.

Temaet i år er "combating Child trafficking" - dvs. bekæmpelse af handel med børn. En handel, som findes i Europa, men som desværre også griber mere og mere om sig her i Afrika. Nordmanden Per Engebak, som leder UNICEF's arbejde i øst- og syd-Afrika, siger: "Med over 8 millioner forældreløse børn pga. AIDS, udbredt fattigdom, øget turisme (specielt i kystområder), og større bevægelighed af varer og tjenesteydelser landene imellem, er det østlige og sydlige Afrika stærkt i risikozonen for at blive en alvorlig kilde til børnehandel."

Jeg kunne citere meget fra mange flere hjemmesider angående dette. For de, der vil læse mere (på engelsk) om disse uhyrligheder, gå fx til http://www.unicef.org/southafrica/media_3641.html eller http://allafrica.com/stories/200706120944.html, som handler specifikt om Botswana.

Det løber koldt ned af ryggen at tænke på disse børns skæbne. Eller skæbner, for hvert barn har sin egen. Og hvad kan vi gøre ved det? Måske kan det hjælpe at skabe lidt opmærksomhed på de nordlige breddegrader?! Men der har børnene jo også sit at slås med. Fx kan man kl. 11.05 i dag læse i den hjemlige dagspresse:

"I de seneste tre uger har 36 hospitaler over hele landet til sammen modtaget 83.496 krammebamser, der skal trøste og opmuntre børn, når de skal bedøves.

Det er aldrig sjovt at skulle bedøves, men for de 35.000 børn, som hvert år skal bedøves før en operation, kan synet af en kanyle og en fremmed voksen i hvid kittel være direkte skræmmende.

Der er dog godt nyt på vej til børn på 36 hospitaler over hele landet, for de har netop hver modtaget et stort parti krammebamser fra TrygFonden. Bamserne vil hen over de næste to år blive delt ud til alle de børn, som skal bedøves på hospitalerne."

Man kan da kun glæde sig sammen med de danske børn!

Undskyld ironien - men et eller andet er der ravruskende galt!

- SFS

Pitseng

2007-06-16T11:54:00.001+01:00

I dag er det vist TTW - tid til weblog. Der er meget at berette siden vi sidst driblede en hilsen ind i nettet, så vi skærer med hård hånd og fortæller om: i går formiddag.

Overskriften har ikke det mindste med soveværelsesudstyr at skaffe, men rummer i stedet navnet på en landsby i det sydlige Botswana. Vi (dvs. Susan, Glyn, Jonathan (ny fætter her på siden, ultra-rar amerikaner, præst i Open Baptist Church, ivrig fortæller og flydende på Setswana), hans praktikant Eric og ham selv), pakkede Jonathans Pajero og kørte kl. 8 i retning mod Pitseng. Byens ca. 1500 indbyggere er fra Kgalagadi-stammen, som (sammen med Basarwa'erne i den centrale Kalahari-ørken) i mange år har lidt en forhutlet skæbne som underklasse i forhold til de andre stammer i landet. Det mærkes stadig i dag med meget stor fattigdom og ingen strøm og kun vand ved brønden. Vi trillede ind i landsbyen og satte os i Kgotla'en (byens samlingssted) sammen med høvdingen og tre ældre mænd fra byen. Ham forrest i billedet arbejder for Botswanas diamantselskab og har en fin arbejdsdragt derfra. Den næste med slipset er høvdingen (meget ung af en høvding at være), nr. 3 er præst i en af kirkerne, og den sidste er blind og bare med, fordi han har mange år på bagen og dermed kan repræsentere traditionen godt. Der sad vi så godt og vel en times tid (ca. - tiden står stille) og evaluerede et tidligere besøg af nogle amerikanske studerende. Meget hyggeligt og afslappet. Vi sluttede kl. 12 med en bøn og gode ønsker for hinanden, inden de igen satte sig ud i solen og vi smuttede afsted. Og så sker der nok helt sikkert ikke mere for dem den dag. Livet i Pitseng er forudsigeligt og ganske roligt. Dagen hos os fortsatte i hæsblæsende tempo med punktering på bilen og nyt dæk (Christina kørte ind i en kantsten og fører dermed 2-1 i påkørsler) og fest på terrassen med 25 gæster.

Spørgsmålet er om gutterne i Pitseng alligevel har ramt den oprindelige mening med tilværelsen bedre end os. Det kan man ikke lade være med at stille sig efter en formiddag i deres selskab.

Indlægget var egentlig også tænkt som en hyldest til afrikaneren. Derfor kommer der et sidste billede med præsten og den ældre herre bagved på nært hold. Vejrbidte og ældre (kun Gud ved, hvad de er gået igennem i deres lange liv), men skønne og prægtige mennesker, når man sådan møder dem ansigt til ansigt.

Og så er det vist også TTASW - tid til at slutte webloggen

- SFS

Fruens fødselsdag

2007-06-03T20:31:00.001+01:00

Vi vader i fødselsdage for tiden - og måske synes I, det kører lidt i ring for os her på bloggen. Men fat mod, trætte bloglæser - dette er den sidste fødselsdag i meget lang tid nu. Vi undskylder os med at disse dage altså betyder ekstra meget her i eksilet.

Der er tale om ingen ringere end fru Søvndal, og tilmed rundede hun 1. juni det bløde hjørne, 35 år. Det var fredag og
skoledag-hvor-vi-skal-op-kl.-5.30, så vi udsatte festlighederne til lørdag. Vi bringer et billede fra morgenen hvor vi står klar med gaver - og senere på dagen var der surprise-brunch (overraskelses-brunch) med 20-25 gæster på terrassen. Det lykkedes at holde Christina hen i uvidenhed, indtil gæsterne stod i døren. Ud over danskere var gæsterne nordmænd, canadiere og svenskere (ja, havde det været efter fodbold lørdag, havde de ikke kommet med...!). Selv om det nu er vinter og der faktisk var overskyet den dag, er det varmt nok til at vi snildt kan sidde ude og spise. Men som man måske kan ane, sidder vi for en gangs skyld i lange bukser.

Endnu en skøn og mindeværdig dag i Botswana!

- SFS

Fødselsdag, strømsvigt og hundehvalp

2007-05-26T07:50:00.000+01:00

Så er vi nået til endnu en mærkedag her i Botswana. I dag har Rebekka nemlig fødselsdag. Hun bliver 11 år. Det fejrede vi i går med fest for ca 15 piger. Vi havde inviteret fra 16-20, til leg, musik, burgers, kagemand og filmaften. Men dagen blev lidt anderledes end forventet da strømmen gik kl. 9 om morgenen og først kom tilbage kl. 22 om aftenen. Ja, bollerne skulle jo bages og huset varmes op (det er jo vinter nu!!!), så vi måtte låne ovn til bagning og låne gasvarmer til at varme i det mindste 1 rum op. Ja, og film blev der selvfølgelig ikke noget af, men pigerne var kreative og fandt på lege og optrådte for hinanden med sang og dans i skæret fra stearinlys og lommelygter. Det var faktisk meget hyggeligt, da vi først havde vænnet os til situationen. Rebekka var rigtig glad for dagen - og vi vil alle huske denne fest!!! To veninder sov sammen med Rebekka til i dag, hvor vi "vækkede" hende med fødselsdagssang og gaver... Indtil videre super hyggeligt - med danske venner til aftenhygge i går og brunch i dag - og ellers afslapning og hygge, samt risengrød til aftensmad (som Rebekka har bestemt!).

Oveni alle de spændende begivenheder i går skete der også en anden vigtig ting for os. Vi fik nemlig en lille Ridgeback hundehvalp - 8 uger gammel. Hold da fast den er sød!!! Vi har fået den af en (norsk) pige fra Annikas klasse - og alle er selvfølgelig på den anden ende for at fodre, klappe, holde, nusse og kysse den lille ven.
Ellers må vi meddele her fra Botswana at det ikke altid er varmt! Vi er nede på 3 grader om morgenen. Det er virkelig koldt, fordi husene ikke er isolerede - og ikke har indbygget varme. Vi skal op før solen kl. 5.30 hver dag, så vi tænder ovn og elvarmer i køkkenet og skynder os alle at rykke sammen i varmen for at blive klar til skolen. Heldigvis får vi varmen hver eftermiddag, hvor temperaturen ligger på omkring 20 grader - og selvfølgelig stadig sol hver dag, så det er dejligt.
Term 2 er lige startet. Vi har haft en uge i skole - og har haft en rigtig god start. Vi er ved godt mod og håber på et godt term, selvom vi allerede fornemmer travlheden i hverdagen.

Glædelig pinse til alle derhjemme i varmen!

- CFS

10000 km rejse nordpå...

2007-05-18T10:07:00.000+01:00

...når vi nu er i gang med afstandene... Vi har lige i går sendt vores kære familie nordpå, hjem til Danmark. Vi ser nu tilbage på en helt fantastisk måned, hvor der er blevet leget igennem dagen lang, snakket og hygget til langt ud på aftenen i flere tilfælde. Dagen i går var farveldag, indtil Kasper og jeg kørte de 2 timer sydpå til Mafikeng, som herefter vil hedde Bahurim, da vi måtte forlade familien (bare et forsøg på en joke ud fra 2 Samuel 3, 15-16). Her er vores sidste billede med Marcus hængende ud af udlejningsbilen. Og så har vi også et billede af Annika med fadderne fra træet i haven.

Nu er der ekstremt stille i vores hus, der nu pludselig føles enormt stort. Børnene har fundet de gamle legesager frem, og vi skal til at indstille os på 3 måneders skole og hverdag - det begynder på tirsdag, og det er vinter, mørkt og koldt!

Vi sidder tilbage med en stor tak fordi I tog turen - og velkommen tilbage til Danmark, alle sammen! Vi savner jer allerede. Og et stort tillykke med fødselsdagen i dag, Nadia!

- SFS

3010 kilometer Botswana!

2007-05-15T11:06:00.000+01:00

Det er mandag aften - og vi er nu godt tilbage i Gaborone efter en virkelig spændende rejse rundt i Botswana, Namibia og Zimbabwe. Tag et kig på kortet nederst i webloggen og se hvor vi har været. Det vil være helt umuligt at beskrive de sidste 2 ugers oplevelser, men vi vil prøve i korte træk at give et indblik i hvad vi har oplevet. For en gangs skyld bliver det med mig, Christina, som forfatter, da jeg i forvejen er nødt til at sidde ned. Jeg har nemlig brækket 2 tæer efter at have fået en tung træstol ned over foden!

Rejsen begyndte med 3 dage i Gantsi hos vores danske ven, Birthe. Her fik vi et spændende indblik i bushmen og deres liv i Kalahari ørkenen. Vi tilbragte det meste af et døgn sammen med bushmen og var ude at grave rødder op (bliver brugt bl.a. som medicin), lave ild med pinde og græs, synge og danse omkring bålet og spise traditionel afrikansk mad. Det gav god inspiration til børnene, som nu er begyndt at samle alt i naturen.

Efter Gantsi gik turen til Botswanas frodigste område, nemlig Okavango Deltaet. Vandet havde oversvømmet de sidste 13 km sandvej til vores camp, så vi kørte amfibiekørsel - alle 11 i den bedste bil - igennem vandet til en fantastisk udsigt i Guma Lagoon camp - krydret med skrålesang hele vejen: "Vi kør' i vand til Guma Camp, og vi er ikke til at stoppe..." på "Oh, when the saints". Her var vi på 2 flotte bådture i deltaet, hvor vi bl.a. så flere krokodiller tæt på båden og teltlejren (ja, livet er spændende ind imellem).

På vej videre nordpå besøgte vi et spændende sted med mange flotte klippemalerier, Tsodilo Hills - og endte i toppen af Botswana, hvor vi havde et par dage ved Okavango Floden - med sejltur igen, krokodiller og flodheste.

Via Namibia rejste vi nu til Chobe Safari Lodge i Kasane, hvor vi havde den glæde at være i 5 døgn. Det blev 5 virkelig dejlige døgn med spændende safariture med højdepunkter som for eksempel i hundredevis af elefanter, bøfler og giraffer - og 10 løver! Den ene af vores safariture var en båd-safari, med masser af elefanter, krokodiller og flodheste i vandet. Det var så flot (se bare aftenudsigten!), så spændende og så eksotisk.

Ind imellem safari-oplevelserne brugte vi en hel dag i Zimbabwe ved Victoria vandfaldet, verdens største vandfald, hvor der var masser af vand for tiden. Det var et enormt syn - og vi blev alle våde, men det var jo også en oplevelse i sig selv. Vi gik turen langs vandfaldet og endte ved broen, der skiller Zimbabwe og Zambia - gennem den smukke regnskov med bavianer og sjove fugle. Vi sluttede selvfølgelig på et kæmpe marked, hvor vi var de eneste handlende blandt 200 ivrige sælgere - uha, man kan føle sig omringet!

Nå, men pladsen bliver jo hurtigt fyldt ud, så jeg må skynde mig at fortælle om turen sydpå fra Kasane til Gaborone. Vi havde 2 dage i Nata med bla game drive i fugle reservatet. Her var såååååå mange flamingoer og pelikaner - ja, og så så vi en stor giftslange, hvilket drengene syntes var et højdepunkt.

Vores sidste dag på turen brugte vi i Palapye med besøg i House of Hope, hvor vores børn legede lidt med børnene fra stedet (de fleste af dem er forældreløse - og alle er meget fattige). Vi sang et par sange for børnene - og vores børn havde gaver med til børnene. Det var en god oplevelse at slutte ferien af på dette sted.

Nu er vi så hjemme igen - fyldt op med gode minder og spændende oplevelser. Vi nyder nu de sidste dage i ferien, inden jeg begynder med lærermøder igen fra på fredag - og resten af familien begynder hverdagen igen fra på tirsdag i næste uge. Desværre får besøget af Nadia og Joachim jo også snart en ende. De rejser mod Danmark på torsdag efter 5 uger i Afrika.

En umiddelbar konklusion på vores tur er at vi har fået et stort indblik i det land vi bor i. Botswana er et fantastisk land, har en spændende kultur, nogle prægtige mennesker og en storslået natur. Ja, og så har vi hygget os hver eneste dag med god tid til hinanden og spændende fælles oplevelser.

Botswana, we love you!!!

- CFS

Botswana rundt

2007-04-30T05:55:00.000+01:00

Så er bilerne pakket og vi (dvs. fam. Søvndal og fam. Langagergaard) tager en gang havregryn, inden vi kører af sted på eventyr rundt i store dele af Botswana. Vi vil være væk i 14 dage, sikkert uden mulighed for Internet på vejen - men så kommer der også helt, helt sikkert en rejseberetning af de helt store bagefter.

Vi er hjemme 15. maj!

Guds fred til jer alle

Steen

VELKOMMEN, VENNER!

2007-04-24T21:59:00.000+01:00

...så sidder vi hjemme i stuen og slapper af efter endnu en lang og god dag i selskab med Nadia og Joachim (Christinas bror), Marcus, Isabel og Victoria. Familien er på besøg i fire uger, og vi har nu rundet femtedagen. Stadig er der mange dage at tage af, men vi ved også af smertelig erfaring hvor hurtigt et besøg går, så derfor nyder vi, mens tid er!

Første uge tilbringer vi i Gaborone og omegn. Vi har allerede været rundt til arbejde og skole, i kirke, på Main Mall, i Sanitas Tea Garden osv.

Et af højdepunkterne, især for drengene, var game drive i Gaborone Game Reserve. Vi sad udendørs og fik frisk vind i Susan og Glyn's truck - godt fyldt op af 12 mand. Og minsandten om zebraerne ikke kom spankulerende lige hen forbi vores truck, og vi klappede dem og tog masser af billeder. Her er det familien Langagergaard i flot opstilling ved siden af den mildest talt målløse zebra. Vi vender tilbage senere med nye billeder og historier - ikke mindst når vi på mandag bevæger os ud på vores hidtil længste tur rundt i Botswana!

Stay tuned!

- SFS

Søvndal, Safari og Sydafrika

2007-04-15T17:37:00.000+01:00

Sidste weblog sluttede på tærsklen til påskegudstjeneste i Odi langfredag nat. Det begyndte kl. 23, og vi gik tidligt derfra - kl. 4! Vi nåede at være med til fodvaskningen (jo, vi havde alle sko og strømper af), sangen, tekstlæsningerne og prædikenerne. En af overraskelserne var at det var os, der skulle prædike! Lidt før kl. 4 begyndte de at synge og danse - fantastisk oplevelse, som vi kun oplevede de første minutter af, da vi skulle op få timer efter og køre til Sydafrika. Selv senior mor og far Søvndal, som ikke er sådan at slå af pinden, vil være enige med mig i at det var en anderledes og horisontudvidende gudstjeneste! Tanken med at holde gudstjeneste hele natten (og lørdag nat med!) er at fortællingerne om Jesu lidelse og opstandelse skal blive helt ét med os - altså ikke bare være noget vi hører om, men noget vi lever med i. En meget god tanke, som vi kan lære af!

Siden da har vi oplevet så meget, at det er svært at vælge - men her kommer i hvert fald en beretning...

Lørdag formiddag gik turen til Sydafrika, først med to overnatninger i Sundown Lion Ranch Hotel (ivrige læsere vil huske det hotel fra senior Langagergaard-weblogs) med løve-klapning, tur i Sun City, krokodille-farm og vidunderlig mad og pool.

Og så kom det vildeste: Kruger Park - Sydafrikas største park på størrelse med Jylland. Ud over et fantastisk hotel med opvartning helt i top (se bare www.kapama.co.za/riverlodge/overview.htm), var vi på fire spændende game drives og så masser af dyr. Du får en fornemmelse hvis du klikker på "vores billeder" i højre side og kigger med (og jer der har været på game drive vil kende lidt til hvilken oplevelse det er!). Kasper fik opfyldt et af sine højeste ønsker: at se bøfler - og der var mange af dem. Leoparden jagtede vi i to omgange uden held, så den mangler vi stadig... men vi fik set en stor flok elefanter bade og spise og drikke lige ved siden af os, og 7 løver spise en zebra også lige ved siden af bilen. Derudover fik vi suveræn guidning af Albert, som helt sikkert ville slå Klods Hans' brødre når det kommer til safaridyr og -planter.

Torsdag gik turen videre til NATUR: Blyde River Canyon - verdens 3. største canyon med fantastisk udsigt. Ved første forsøg var der ekstremt tåget, men i anden omgang så vi både nogle fantastiske klippeformationer og en udsigt fra God's window, der er helt enestående!

Flemming var på det tidspunkt sat ud af spillet, idet han pådrog sig en rygskade ved morgenkaffen fredag og var sengeliggende resten af tiden. Det lykkedes os at få ham med i bilen lørdag til lufthavnen og hjem - endda på business-class!

Ja, det er begrænset hvad der kan stå i en weblog, hvis den skal være til at stave sig igennem. Imellem linierne ligger der mange flere oplevelser, hyggetid og afslapning med de syv gæve vikinger, der havde taget den lange tur for at være sammen med os. Alle minderne fra de sidste to uger sidder nu i os sammen med en meget stor taknemmelighed over at I valgte at bruge tid og penge på at glæde os hernede i eksilet. Det betyder så utrolig meget med besøg hjemmefra! TAK!!!

...og vi er faktisk allerede ved at tælle ned til fredag, hvor Nadia og Joachim kommer til et langt besøg på fire uger. Så vender vi tilbage igen...

- SFS

Skøn familieuge i Gaborone og omegn

2007-04-06T17:28:00.000+01:00

Så er der snart gået en forrygende uge her i Gaborone med huset fuld af gæster. Det har været en sand kavalkade af gode oplevelser! Først og fremmest har vi fulgt vores hverdag med skole og Kgolagano. Desuden har vi turneret rundt til museer, Woodpecker, Gaborone Dam, Sanitas Tea garden, Main Mall, Mokolodi Game Reserve osv. osv. Mest af tiden er gået i Gaborone, men onsdag var vi i Matsieng for første gang, og det tåler vist en kommentar og et billede.

Her i Matsieng findes oprindelsen til Botswanas befolkning, idet en kæmpe sammen med diverse dyr i tidernes morgen steg op fra netop dette 3 meter dybe hul i klippen. På det tidspunkt var klipperne bløde, så fodsporene fra denne begivenhed kan ses den dag i dag. Mange batswana-folk tager hertil for at få lidt helligt vand med fra stedet og dermed få et løft i tilværelsen.

I aften skal vi ud og fejre påske. De afrikanske kirker samles i påsken og holder gudstjeneste hele natten igennem, både fredag og lørdag nat. Vi skal blot deltage nogle få timer, for vi skal afsted til Sydafrika i morgen formiddag.

Men nu kan billedet fra Matsieng også minde os om det fantastiske, at Kristus forlod sin grav i klippen og brød dødens magt. Glædelig påske til alle. Kristus er opstået!

- SFS

HURRAHHH!!!

2007-04-02T04:55:00.000+01:00

Så er vi klar med første live-reportage med Søvndal-klanen på de varme breddegrader! Alle kom godt og veltilfredse frem til lufthavnen, hvor jeg overraskede dem ved at dukke op og hente dem. Aftalen var ellers at de selv skulle tage den 6 timer lange tur dagen efter til Botswana. Så gensynsglæden var stor på begge sider, da vi genforenedes, først i Johannesburg og senere i Gaborone, hvor resten af familien ventede... og ventede... og ventede - og så kom vi!!!

Her sidder vi og spiser morgenmad lørdag på vores stamhotel: Formula One!

Søndagen er gået med gudstjeneste i den lutherske kirke - i sig selv en kulturel oplevelse (vi var som sædvanlig de eneste hvide) - og game drive i Mokolodi. Dyrene var veloplagte til fotografering, så vi bringer et uddrag under "vores billeder" (klik til højre).

Aftensmaden blev indtaget udenfor på Spur med marimbamusik i baggrunden. Det var så hyggeligt at vi også lige bringer et billede af det. Så alt i alt: Sturt, sturt femtal til besøget nordfra indtil videre!

- SFS

Tilbage fra tur - og nedtaelling til loerdag

2007-03-26T20:57:00.000+02:00

Denne weekend boed paa flere gode oplevelser, af hvilke jeg vil naevne et par stykker:

- Kasper var som naevnt til svoemmegala fredag, og fik en tredjeplads i Breast Stroke (brystsvoemning) og minsandten en foersteplads i Back Stroke (rygcrawl). Det var godt klaret af ham, for det var et gala for de bedste svoemmere i det sydlige Botswana. Og som flere laerere sagde til ham - "for et halvt aar siden kunne du jo hverken snakke engelsk eller svoemme, saa der er sket meget i det halve aar!" (Kasper mener nu at han kunne svoemme allerede i DK - og det er ogsaa rigtigt, men det giver meget at gaa til svoemning 5 gange om ugen).

- vores Kgolagano-tur var overordnet en god tur. I to faengsler moedte vi i alt 10 studenter. Vi besvarede deres spoergsmaal, bad sammen med dem og opmuntrede dem til deres studier. Stor glaede over vores besoeg, men ogsaa frustrationer. En sagde: Naar jeg kommer ud i 2020, hvad skal jeg saa bruge mine studier til? - han havde siddet der siden 1993.

Efter en game drive (saa naesehorn, zebraer, giraffer, gemsbok og mange andre antoloper m.m.), koerte vi til Palapye og holdt en kursusdag loerdag for 12 studenter. Vi var ikke selv helt tilfredse med programmet, men de var vist egentlig meget glade for det.

- ellers taeller vi dage til familien Soevndal fra DK kommer til weekenden. Det bliver rigtig godt at se dem efter 7 maaneder. Ja, og vi kan meddele interesserede folk at billetter herned er ret billige for tiden! - saa velkommen!

- denne computer er desvaerre ikke saa god, saa vi laegger stadig ikke billeder ud paa nettet. Men vi vender frygteligt tilbage med billeder, naar familien kommer herned med vores egen computer igen!

- SFS (med bistand fra fruen, som hermed har faaet sin debut paa bloggen!)

Zim, tur og sport

2007-03-22T23:20:00.000+02:00

Bag den maerkelige overskrift gemmer sig en kort opdatering, snart paa vej paa to-dags-tur med Kgolagano College. Vi skal holde et kort-kursus paa loerdag i Palapye for vores studenter oppe nordpaa (tre timers koersel) - og nu vi er der, tager vi ind omkring House of Hope igen for at besoege dem og hente en kjole til Annika, som vi bestilte sidste gang vi var der.

Inden da skal vi i morgen igen paa faengselsbesoeg, denne gang i Mahalapye og Serowe. Det er saa meningsfyldt at opmuntre fangerne - som, skjult bag deres orange fangedragter, er mennesker af koed og blod.

Det samme gaelder zimbabweanerne, som holdes i et langt vaerre fangenskab! Vi hoerer dagligt triste nyheder derfra, og der holdes taler og bedearrangementer i stort tal. Det er svaert helt at "skelne noeje det sande fra dets skin" i magtspillet paa topplan, men sikkert er det at den menige borger lider frygteligt. Der er 1.700% inflation og en arbejdsloeshed over 80%, og dertil kommer en stoerre og stoerre knaphed paa almindelige dagligvarer. Zim er et stort bedeemne for os alle!

Vi er ellers midt i efteraars-termet her, og der er fuld damp paa. Meget sport - baade Rebekka og Kasper svoemmer 5 gange om ugen. Kasper spillede Cricket-kamp i dag og de tabte med 1 point til aerkerivalerne fra Northside - men vi blev ogsaa enige om at de snoed! I morgen er der svoemmegalla, saa vi haaber paa en god oplevelse der, ogsaa.

- SFS

Foedselsdag igen m.m.

2007-03-16T22:50:00.000+02:00

Saa var der Safari-foedselsdag! 16 drenge var inviteret til kl. 14-17. Kl. 14.30 var de foerste par stykker kommet, og alt i alt kom der 7 drenge - ret paent efter afrikanske forhold! Ingen havde meldt afbud, saa vi havde kage tilovers... Men alligevel var det en kanon foedselsdag med Safari-loeb og leg i pool.

I gaar var der Book-day (bog-dag) paa Westwood. Alle (boern og laerere) skulle vaere klaedt ud som en karakter fra en bog. Annika var prinsesse (fra prinsessen paa aerten), Kasper var soldat (fra Fyrtoejet), og Rebekka var Pippi Langstroempe. Alle var oppe paa scenen og fortaelle hvem de var - selv Annika oplod sin spaede roest: "I am the Princess from the Princess and the Pea". Vi har det paa video!

Og saa er det en helt speciel dag i dag, idet det lige praecis er 215 aar siden vi i DANMARK som det foerste land i verden forboed slaveriet. Efter at have transporteret 300.000 afrikanere til Vestindien som gratis arbejdskraft, besluttede man simpelthen at stoppe den handel (dvs. vi har transporteret ca. 900.000, da ca. 2/3 doede inden de naaede fastlandet). Begrundelsen for ophaevelsen er det saa som saa med: det var ikke laengere en rentabel virksomhed! Det er med blandet smag i munden, vi taenker paa de tider, naar vi hver dag gaar op og ned af mennesker, hvis racefaeller blev drevet som kvaeg i baadene vaek fra hjemland og familie.

I dag havde vi ogsaa moede med kirkens spidser og undervisningsministeren om Kgolaganos fremtid. Undervisningsministeren er som Danmarks en god kirkegaenger og har mange tanker om kristen undervisning i skolen, saa det fortalte han om. Hvor meget dagen egentlig rykkede for vores college, maa fremtiden vise...

Og saa er det efter godt middags-samvaer paa terrassen med Dorthe og Poul + 2 danske laererstuderende sengetid og WEEKEND. Den staar paa RIGTIG safaritur i morgen i Mokolodi...

- SFS

Faengsel og FOEDSELSDAG

2007-03-13T19:32:00.000+02:00

Efter lang tids pause paa bloggen er vi tilbage. Ventetiden skyldes primaert det hakkebraedt af en computer som erstatter vores egen lynhurtige maskine (derfor maa I ogsaa se laenge efter billeder - men tjek dog billedsiden), men ogsaa at tilvaerelsen har vaeret ganske rolig og afslappet siden det smertefulde farvel til vores danske venner.

Lidt er der dog sket, og nu rykker det igen!

I sidste uge var jeg i faengsel (ligesom Paulus, 2 Korintherbrev kap. 11,23) - endda tre forskellige, uden at de kunne holde paa mig. OK, situationen var den at vi paa Kgolagano har studenter fra faengsler rundt i landet, og vi tog paa turne for at besoege dem og stoette dem lidt. Utrolig spaendende, men ogsaa ret skraemmende. Alt hvad de har, er deres barakker - og saa en masse sand! Ingen ting at tage sig til eller gaa op i. De sad bare og kiggede ud i luften i deres orange fangedragter - hvis de ikke arbejdede. Men man kan saa altsaa studere, og baade laerere og praester har adgang til faengslerne. Nogle af studenterne sagde faktisk at de kunne identificere sig meget med Paulus og isaer de breve som er skrevet i fangenskab. Vi andre mindedes ordene fra Hebraeerbrevet: Husk på dem, der er i fangenskab, som om I var deres medfanger, og på dem, der mishandles, så sandt som I også selv har en krop. Et stort indtryk!

I dag fejrer vi Kaspers 8 aars foedselsdag! Morgensang, flag, kage, risengroed og gaver var med til at goere dagen til en god oplevelse for soennike og os andre. Saadanne maerkedage bliver vigtigere naar man befinder sig saa langt hjemmefra. I soendags havde vi besoeg af gode venner, og paa fredag kommer aargangens drenge til SAFARI BIRTHDAY!

- SFS

Vi mente det ikke - kom tilbage!

2007-03-04T13:06:00.000+02:00

Sonja og Boerge

"Det var bare for sjov, vi skrev det der med at vi slap af med jer! Vi savner jer allerede, og vi har stadig mange varmegrader hernede!"

Naa, det er nok for sent. De tjekkede ind i Gaborone i gaar eftermiddag, og er vist allerede landet i DK tilbage i kulden. Men TAK for besoeget, venner. Det var fantastisk!

Her et sidste billede paa vej ud af lufthavnen (med vores computer under armen paa vej hjem til reparation - derfor de maerkelige ord)...

- SFS

Så slap vi af med dem!

2007-03-01T19:23:00.000+02:00

Inspireret af Linda (Sonja og Børges smukke datter, red.) ...s kommentar til sidste weblog, skriver jeg fluks en multikort hilsen. Det er sandt Linda, Sonja og Børge vandrer rundt med bushmændene i Gantzi, måske kun iført et okseskørt og krigsmaling, hvem ved. De forlod os tirsdag morgen kl. 6.00, og enhver som kender Sonjas rod, ved at vi har brugt det meste af tiden siden da til at rydde op og gøre rent.

De samme mennesker vil også vide, at den sidste sætning (og overskriften) var ironisk! I morgen kommer de tilbage igen - kun for én dag (bliver herefter kaldt "kortfredag"), og så må vi desværre, desværre, desværre sige farvel igen lørdag. Det bliver vemodigt, da vi har haft en skøn, skøn tid sammen.

I mellemtiden har jeg været til forelæsninger på University of Botswana og vi har på College haft besøg af nordmænd fra "Diakonhjemmet", og jeg har desuden rettet eksamensopgaver igen. Christina har også dampet derudaf på Westwood - så der har været nok at se til!

Og her lige et billede af Rebekka / Kasper og hans dyr på døren - han er stadig i Tuli Block!

- SFS

Hjemme igen fra forrygende tur

2007-02-26T14:31:00.000+02:00

Vi ved, nogle af jer har ventet spændt: Så de løven og hyænen? Var der overhovedet dyr i Tuli Block? Ville Sonja overleve mødet med en elefant? Kunne Børge klare varmen?

Nu har vi svar på rede hånd! I korte træk får I nu historien om "rejsen nordpå":

Torsdag eftermiddag efter skole lettede vi anker og kørte 3 t nordpå til Palapye til guest house "Mokgosi". Vi ankom sent og nåede kun at indlogere os og aftenhygge lidt.

Fredag morgen besøgte vi - som skrevet tidligere på webloggen - House of Hope. Vi mødte både de forældreløse børn og de AIDS-ramte kvinder i huset og så hvor stor betydning stedet har for disse mennesker. Og så overrakte vi de indsamlede - hold fast: 3.000 Pula. Jeg valgte at øremærke pengene til skolen med de forældreløse børn. Annika giver her pengene til Mercy - en god symbolik, snakkede vi om bagefter: Penge fra barn til barn!

Efter det var det Lerala (man skal rulle på r på Setswana, så det bliver til "Le-r-r-r-rala"). Kort visit hos præstefamilien. De havde travlt med forskellige projekter, bl.a. at tørre grøntsager til senere kogning og tærske surgam - ikke med plejlstang, men med pind! Rebekka og Annika hjalp godt til sammen med Mmamoruti Mokone her. Både Palapye og Lerala er byer af en ganske anden slags end Gaborone: Meget fattigere, sand overalt og alt foregår på gammeldags facon.

Og så kommer klimaks (kun afbrudt af anti-klimaks, da vi kørte tør for benzin): Tuli Block - ude i østenden af Botswana på grænsen til både Zimbabwe og Sydafrika! To dage og fire game drives. Indlogeret i to skønne, faststående telte i bushen, lavede mad over bål (så Børge og jeg fik straks spejderminderne frem), klatrede i træer og på klipper, dasede ved Limpopo-flodbreden osv.

Og så til dyrene! Vi kørte med Jerry i denne vilde 6-cyl. Landrover med et sejtræk uden lige op ad op til 45 graders stigninger - fri luft, frit udsyn.

Her bare et par af de sejeste af dyrene (der er mange flere billeder på billedsiden): En pride (som det hedder) på 5 af løver (heraf to unger) og en coalition på 4 af geparder. Løverne fandt vi frem til ved at Jerry så nogle løvespor fra dagen i forvejen, og så fulgte han sporene (op og ned ad flodbreder, gennem krat) indtil vi nåede frem. Dem havde vi ikke fundet på egen hånd! Geparderne havde lige nedlagt en impala og lå og slog mave i ca. 10 min., indtil de listede af en efter en. Vi parkerede på max 10 meters afstand af begge disse grupper af imponerende dyr.

Søndag morgen efter game drive var planen at køre til endnu en overnatning i Sydafrika, men vi ændrede planer og vendte næsen hjemad til Gaborone, mættet af indtryk og oplevelser "oppe nordfra"!

- SFS

Afgang!

2007-02-22T07:45:00.000+02:00

Lige en hilsen her midt i besøg og masser af oplevelser med Sonja og Børge (se billeder på hjemmesiden). Vi nævner i flæng:

- besøg på væveri, strøgtur på Main Mall (Børge har fået nye skjorter, Sonja ny nederdel), på museum om Botswanas historie og særpræg, besøg på Kgolagano, besøg på Woodpecker, game drive i Mokolodi, afskedsfest for canadiske Kira, indkøb, reparationer, rundvisning i Old Naledi, svømning på Westwood (jo, jo - Sonja og Børge var begge i)

Det er stadig meget varmt for nytilkommen hvid hud. Børge sidder helt stille her på terrassen for ikke at komme til at haglsvede. Heldigvis er poolvandet altid koldere end luften, så den bliver brugt!

Og så i dag skal vi afsted til Tuli Block. Vi sover i Palapye og kører på præstebesøg i Lerala, inden vi kommer til skønne Nokalodi (samme sted som Glyn og jeg var i oktober), hvor vi skal sove i telte ligesom Abraham i sin tid. Der er game drive på programmet - sidste gang så vi løver og hyæne, så det håber vi på at gentage!

Så mandag vender vi tilbage med dugfrisk reportage.

- SFS

Så er det sikkert og vist

2007-02-18T20:43:00.000+02:00

Flyet fra Johannesburg landede i Gaborone i dag kl. 13.30, og ud trådte minsandten Sonja og Børge - her på billedet er de lige kommet og flygtet ind i skyggen. Varmen var vist lidt overvældende for vores gæster, men der var også næsten 35 g i dag. Nu kl. 22 er der stadig 28,6 g.

Vi har nu tilbragt en forrygende halv dag sammen og glæder os til de næste dage i hinandens selskab!

- SFS

Faste, fest, besøg, penge m.m.

2007-02-17T21:41:00.000+02:00

Så er det fastetid, vel også derhjemme. Fastelavn er sikkert blevet fejret godt og grundigt på de nordlige breddegrader, men vi gjorde vort til at det også skete her.

Vi inviterede 60 børn til fest hos Dorthe og Poul - med tøndeslagning, udklædning og fastelavnsboller til alle - og poolen var åben. Skøn fest og godt humør!

I morgen er starten på et to-ugers besøg af LTC-husmor-Sonja-og-Børge (jeg kan forestille mig all-stars-LTC-eres grønne, misundelige hoveder over at vi får sådan kvalitetstid med dem). Vi begynder i kirken (Trinity church) i morgen aften hvor vi skal levere musikken til en aftensgudstjeneste, og så går det derudaf med game drive, ture rundt i Gaborone og Botswana og andet godt. Og nu vi alligevel er i det nostalgiske LTC-hjørne, bringer vi et billede af Botswanas svar på LTC, fotograferet i Lobatse - og i sin vorden, må man vel sige - men lidt er bedre end ingenting o:)...

Til slut vil vi gerne sige tusind tak for den overvældende støtte til Palapye-projektet (se sidste weblog). Vi er oppe på næsten 2.000 Pula som jeg vil tage med i næste uge. Pengene vil hjælpe rigtig mange fattige mennesker helt konkret. Hvis du ikke kom med i denne omgang, så hold lidt på pengene - der kommer måske en mulighed senere, da der er rigtig mange der har brug for hjælp!

Glædelig fastetid til alle!

- SFS

Nu vi taler om dårlig samvittighed...

2007-02-13T07:25:00.000+02:00

...så er der faktisk noget at gøre ved det. Vi prøver som sagt at samle ind til Håbets hus i Palapye - og jeg får den ide at hvis nogle af vores kære danske landsmænd gerne vil give en gave, så vil jeg personligt bringe den videre, når vi om knapt to uger kører nordpå igen. Bare lidt gør meget. En tyver er nok til en pose mel og sukker - som vi gav familien på billedet nedenunder. Så kan du undvære lidt, så bliver mange glade. Større beløb er selvfølgelig også velkomne.

Man kan indbetale penge på regnr. 5977, konto 8500609. Skriv Håbets hus eller House of Hope på indbetalingen, så går de videre.

Og så lige: Giv ikke ud af dårlig samvittighed, men fordi du gerne vil hjælpe mennesker i nød! Og hvis du synes det er en dum ide på sådan en weblog, så lad bare være med at give, ikk!

- SFS

Palapye - vidunderligt og trist sted!

2007-02-12T09:30:00.000+02:00

Som lovet vender jeg tilbage efter fem dage i Palapye. Det var mit første større møde med studenter, og det var fantastisk at være sammen med dem. Afrikanere er vidunderlige mennesker: Altid glade - interesserede i os mærkelige hvide mennesker og vores baggrund (mange vil så gerne opleve SNE) - så snart der er en lille pause bryder de ud i sang og dans. Jeg kunne unde enhver stivbenet dansker at opleve deres rytmer!

På kurset gav vi dem masser af introduktion til studierne på Kgolagano og inddrog dem i nogle overvejelser om skolens fremtid, og de var glade for det. Fx disse her, som laver kreativt gruppearbejde om at studere teologi på Kgolagano.

En helt anden side af Palapye ser vi på det andet billede. Jeg var med ude hos denne familie, som består af 25 mennesker - og de har det her skur og to små telte at bo i! En af pigerne (ikke med på billedet) lå syg pga. AIDS. De lever under ubeskrivelig fattigdom og har ofte ikke mad - en anden familie havde fundet nogle orm, som var deres eneste føde.

De er mennesker - som du og jeg. Trist og håbløst - havde det ikke været for "House of Hope" (håbets hus), som hjælper mange af disse fattige og AIDS-ramte med omsorg, økonomisk hjælp og skole for de mange forældreløse. Disse mennesker oplever gang på gang at håbet om helbredelse og en nogenlunde tilværelse slukkes og bliver gjort til skamme - men House of Hope lægger røst til håbet i evangeliet som hverken død, fattigdom eller sygdom kan slukke (Rom 5,5): Det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter!

Vi samlede ind til House of Hope, og det var skønt at se selv de fattigste studenter give af deres få mønter til projektet.

Ja, det her kunne jeg fortælle længe om, men jeg skal skåne jer. Vi fra Vesten skulle nødig få dårlig samvittighed...

Jeg har taget en stak billeder med vores dyre digitalkamera, så der ligger flere på hjemmesiden...

- SFS

Nyheder

2007-02-07T10:06:00.000+02:00

Dumelang! Le tsogile jang? (det betyder "goddag, hvordan er I kommet op?")

En hurtig opdatering fra det varme, sydlige Afrika (idet vi takker for de gode håndboldnyheder fra de hjemlige himmelstrøg):

- fra det latrinære felt kan vi melde at Benjamin omsider har smidt bleen, her kort tid efter sin 3 års fødselsdag. En glemt nyhed var jo faktisk at han smed armvingerne før han blev 3 og nu svømmer helt selv. Sutten sidder dog hjemmevant i munden hver aften lidt endnu...

- vi har det varmt! De sidste dage sneg temperaturen sig over de 100 - fahrenheit! I Celcius 38,2! Så er det at man får lyst til at rejse en statue af ham, der opfandt aircondition. Vi sover næsten oven i hinanden for tiden for at komme tættest på vores. Der hvor der ikke er aircon, ligger temperaturen på over 30 grader til langt ud på natten! Men nu er det jo snart efterår (!), så mon ikke det har toppet.

- forsikring (for dem, der gad læse afrika-historien): Jeg har ikke rigtig fået opdateret begivenhedernes gang, men kan sige at både jeg og Albert har snakket en del i telefon, været hos forsikringen flere gange - og desværre er der endnu ingen afklaring på den meget komplicerede sag. Så Alberts bil venter stadig på reparation - og jeg beder til at vi ikke kommer ud for lignende eller værre episoder i fremtiden!

- generelt er vi ved at være i en god hverdag med skolegang, børnehave, arbejde, aktiviteter (Rebekka går til klatrevæg, quilting (noget fletning tror jeg) og svømning - Kasper til team-svømning og cricket - og begge går til kor og keyboard). Weekenderne nyder vi meget - med ture, fester og afslapning.

- i dag kører jeg, Steen, til Palapye - 3 timer nordpå. Vi fra Kgolagano har et seminar indtil søndag med ca. 70 studenter. Det bliver mega-spændende, for det er første gang jeg sådan rigtig skal møde studenterne. Vi skal fortælle studenterne alt om hvad det indebærer at studere teologi og hvad Kgolagano kan tilbyde. Jeg vender nok tilbage med et par billeder og et forvredet knæ, for vi skal spille fodbold!

...so hold on - vi vender frygteligt tilbage!

- SFS

Elendig radio! Polak og ve!

2007-02-01T23:48:00.000+02:00

Øv altså, så tæt på en finaleplads! Kan det ikke blive 1. pladsen, må vi nøjes med bronze - forhåbentlig!

Jeg havde prøvet alt for at se kampen.
- fjernsyn - men kampen sendtes ikke hernede overhovedet. Hvis man siger håndbold hernede, så kigger de bare dumt på en. De aner ikke hvad det er!
- på Sputnik kan man se den, men de banditter kan se at jeg logger på med en udenlandsk IP-adresse, og så må de ikke vise kampen til mig pga. rettigheder.
- vi kørte test via webcam i Linde, men forbindelsen var ikke hurtig nok til at jeg kunne se det.

Derfor: Jeg måtte høre dansk P3. Og hvilken elendighed! Please, bombardér dr med klager. De var helt uengagerede og fulgte slet ikke kampen tæt. Musik ind imellem. Fx til slut: "Ja, så er vi bagude med 2 mål, og der er kun 90 sekunder tilbage. Vi ta'r lige et stykke musik". Og da musikken sluttede, var kampen også slut (!%&/#¤*).

Heldigvis får vi de sidste tre kampe på video, når vi om 3 uger får Sonja og Børge on parole fra Ødsted. Der er bare lang tid til! Hvem der bare var hjemme i Danmark nu...

- SFS

Mere kobberfest og kirke

2007-01-28T19:16:00.000+02:00

Tilbage igen - det er så skægt at skrive... (og vores kunder bestemmer jo selv hvor meget de læser). I øvrigt lige en service- meddelelse: Vi kan nu tilbyde et link til vores billeder ude i højre side - og der er just oploadet nye billeder dér.

Tak for mange hilsner til kobberbryllup på mail, sms og kommentarer. Nej, Louise, jeg har heldigvis ikke glemt Romerbrevet endnu!

Festen fortsatte lørdag. Det blev en meget våd fest - ikke pga. alkohol, men pga. helt almindelig "pula" (regn), torden og lyn. Teagarden var måske ikke det rigtige sted at være, men både gæsterne (sagde de i alt fald) og vi nød festen meget. Eneste skuffelse var at ingen af jer som vi inviterede via webloggen, mødte op...

Søndag havde vi en ganske særlig oplevelse da vi var til gudstjeneste i en af de virkeligt afrikanske kirker med feeeeed sang - og resten forstod vi ikke så meget af da det foregik på Setswana. Men en stor oplevelse. De fejrede Guds kærlighed i dag (se skiltet: "modimo o lorato" betyder "Gud er kærlighed"). Jeg kom op at sidde ved præsten og var med til at bede for folk, fordi jeg er Moruti (præst) - mens Christina pænt måtte tage plads i damesiden. 3 stive timer i en tætpakket kirke i jakkesæt og slips (Christina knap så polstret) i godt 30 graders varme truede med at tage livet af os - men vi er her endnu, stærkere end nogensinde - på vej mod de 25...

- SFS

Fredag

2007-01-27T19:26:00.000+02:00

(for dem som gider læse en historie...)

Nå, fredag blev ikke så besværlig som frygtet (bortset fra at Annika, Benjamin og jeg havde 40g feber): Jeg mødte op på politikontoret og skulle have min rapport. Damen som havde skrevet rapporten, klagede over at jeg ikke var kommet dagen før (læs sidste weblog), men gav mig alligevel rapporten. Jeg skulle betale 21 pula, men havde kun en hundredlas, så hun kunne ikke give tilbage. Derfor vender jeg tilbage på mandag med aftalte penge!

God weekend

- SFS

Tilståelse! + interessant typisk afrikahistorie

2007-01-25T15:12:00.000+02:00

(weblog for dem som gider læse en historie...)

Okay, okay - jeg bulede en bil sidste torsdag. Ikke noget særligt, bare lige så stille - bare lige for at tjekke systemet hvis man engang skulle ende i et større uheld...

Og nu kender jeg så mere til systemet! Der er ved at blive skrevet politirapport, så jeg udbygger bloggen efterhånden som der sker fremskridt i sagen. Men indtil videre:

Torsdag kl. 8.02: Jeg holder bag Albert Mpuchane - en ellers nydelig og venlig afrikaner i lad os sige 50-erne - men ganske uforvarende blokerer han sin store Isuzu lige foran intetanende mig på vej til Kgolagano College. Jeg burde nok have set det - i hvert fald påtager jeg mig straks hele skylden, 100% - ikke noget dér. Der bliver en lille bule i hans bagklap, og vores stærke VW får kun bøjet kofangeren. Vi kører ind til politistationen og bruger 1 time på at få at vide at de ikke lige har tid nu. På det tidspunkt tror jeg også at jeg selv kan betale mig ud af det - men det koster så alligevel 3.700 pula (= d.kr.), og forsikringen kommer ind i billedet. Jeg får fat i en skadesrapport ved at snakke med 3 forskellige mennesker og så komme tilbage til den første, som så alligevel vidste hvad jeg skulle vide.

Fredag morgen: Tilbage til politistationen, 2 timer. Politimændene diskuterer nu om de vil gå ind i sagen (hvilket er en absolut betingelse for at få forsikringen til at dække) - de sagde at vi skulle have tilkaldt dem da uheldet skete...! En af dem tilbyder heldigvis omsider at hjælpe. Vi bliver spurgt om diverse spørgsmål og skriver så hver især vores rapport, og den venlige politimand siger at han vil have tingene klar til mandag.

Mandag morgen: Vi møder op igen begge to. Politimanden har så ikke lige fået lavet tingene færdig... men han bruger af sin kostbare tid på at udfylde rapporten - tror jeg (det viser sig nemlig senere at den skal skrives ind af sekretæren og først kan være færdig torsdag: "Kom bare ind i løbet af torsdag eftermiddag - vi er der", lyder meldingen). Et af de svære spørgsmål (ud af ca. 50 i alt) til rapporten var hvilken slags vej vi kørte på - det var nemlig både et vejkryds og en kurve. Så efter at have diskuteret en rum tid hvor vi skal sætte krydset, ender vi med at skrive "anden slags vej" i rapporten.

Torsdag: Jeg har fået udfyldt skadesanmeldelsen og kører til politistationen med 21 Pula for at hente min rapport. De sidder desværre lige i møde hele eftermiddagen... "Kom igen i morgen", siger de.

Så det gør jeg. Tålmodighed er vel en af de syv dyder. Så historien fortsætter i morgen...

12½ (ændret fra "halvvejs", da vi vil være gift mere end 25 år)

2007-01-23T15:01:00.000+02:00

I morges kl. 6 - inden vi havde rullet gardiner fra, vækket børn, endsige selv fået øjne - listede 11 skumle personer ind ad vores gate og linede op uden for huset. Derefter begyndte en skønsang at tone frem: "Det er så yndigt at følges ad!" på klingende nordjysk. Poul Gundersen sang så smukt som nogen af de 3 tenorer, så fru Dorthe straks begyndte at græde. Sammenhængen gik langsomt op for os:

Vi har kobberbryllup

Da det hele var en total overraskelse for os (altså morgensangen - vi havde ikke glemt kobberbrylluppet!), måtte vi lige omarrangere morgenen. Heldigvis medbragte gæsterne selv mad, flag m.m., så vi satte os bare til bordet. Ud over danskerne var der canadiere og en fra USA, men de syntes, det var en utrolig smuk tradition. Det var SÅ vild en overraskelse for os. 1000000000 tak, kære venner!!! De medbragte også en gave: aftensmad på restaurant med pasningsgaranti hele aftenenen - hvad kunne være bedre for forældre til 4? Så vi så James Bond og spiste på asiatisk restaurant. Og hjemkommet derfra stod en blomst, leveret gennem Interflora. Vi er meget forundrede over at de kunne finde os - og så på selve dagen! Rigtg mange tak for den! Der er flere billeder på hjemmesiden.

Vi fortsætter festen på lørdag i Sanitas Teagarden under palmernes skygge. I er hermed inviteret til kaffe med is kl. 14!

12½ år - ufatteligt, som tiden går! Der er sket meget i vores liv siden 23/7-1994! På det tidspunkt vidste vi ikke at vi skulle holde kobberbryllup i 35 graders varme i Botswana med 4 dejlige børn (og nr. 5 på vej - nej, det var en joke...!!!). Vi er forventningsfulde til de næste 12½ år med hinanden, idet vi husker på vores bryllupsord fra Romerbrevet 8,31b:

Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Første skoledag!

2007-01-17T17:48:00.000+02:00

Så er det alvor igen. Rebekka og Kasper vender tilbage til pinebænken, nu i year 5 og 2 - og så slår Annika følge i børneklassen, som hernede hedder Reception ("modtagelsen" - ligesom på sygehuset). Utroligt, at hun er kommet så vidt. Hun er jo ikke meget større end de bolde i baggrunden!

Pinebænken er nu ret beset et helt forkert ord at bruge om skolen. Mange omtaler Westwood som "verdens bedste skole" - en betegnelse som måske er lidt overdrevet, men der er tale om et fantastisk sted med skønne mennesker og et internationalt undervisningsprogram, der får det bedste frem i studenterne. Annika har til gengæld så måske fået verdens bedste lærer - Mrs. Turnbull, principal's kone. Annika og hun er allerede blevet rigtig gode venner.

På det andet billede har vi linet hele dansker-holdet op - vores tre og Frederikke og Christian + Maeyken fra Canada, som fra i år skal gå på Westwoods Internationale linie.

Og jeg er også godt i gang på Kgolagano. I nat kl. 3.30 satte jeg det sidste punktum for karaktergivningen i Gammel Testamente. 55 opgaver på gennemsnitligt ca. 8 sider var en ordentlig mundfuld, og da jeg som den stolte far måtte op kl. 6 for at tage billeder til webloggen (jo, jo - hvad gør vi ikke for vores kunder...), så går jeg vist tidligt i seng i aften!

- SFS

Fødselsdag

2007-01-16T15:02:00.000+02:00

I dag, 16. januar, er det Benjamins 3 års fødselsdag, og vi iler derfor med billeder af den store begivenhed. Her kl. 6.45 ligger han og sover trygt i sin seng, ganske uvidende om hvad der skal ske, men så...
...kom hele familien og sang fødselsdagssang. Han vågnede under 3. vers af "i dag er det Benjamins fødselsdag", og det var faktisk først et godt stykke inde i gaveudpakningen, at han var helt klar i hovedet. Nu her 8 timer efter, er han 120% klar over at han har fødselsdag og at der kommer gæster kl. 16 (vi bliver 23) og vi skal have kagemand (dvs. det af den som katten ikke har spist) og aftensmad.

Rebekka og Kasper var allerede i går forberedt med en selvlavet sang til ham. Den bringer vi også lige her:

Benjamins fødselsdagssang

Melodi: Fra Engeland til Skotland

På sengen sidder Benjamin med alle gaverne.
Han er så glad for han er blevet tre år i dag –
Og helledusseda, vi kommer langvejs fra.
Hurra for Benjamin for han har fødselsdag i dag.

I skulle se da vi gik på flyet fra Danemark,
Vi vidste ik’ en gang et ord om engelsk, nej, nej, nej –
Og helledusseda, vi kommer langvejs fra.
Hurra for Benjamin for han har fødselsdag i dag.

Han flåed alt papiret som en vild baboon,
Og Moar tog papiret som en personskraldespand –
Og helledusseda, vi kommer langvejs fra.
Hurra for Benjamin for han har fødselsdag i dag.

....

Jeps, og nu er det ved at være overstået, og vi har nye billeder på billedsiden fra fødselsdagen. Her kan man også se at middagen måtte flygte indenfor pga. regn og hagl (undtagen faderen som havde tjansen ved grillen). Vi vil aldrig før og aldrig siden være så mange i vores stue! Men en kanon fest var det!

- SFS

Flere oplevelser i SA

2007-01-11T21:15:00.000+02:00

Så er vi tilbage i Gabs igen - tilbage i varmen, må man sige. I Sydafrika er der ikke meget over 20 grader de fleste dage! Til gengæld har de meget flot at kigge på! Vi tilbragte 3 nætter på en lodge lige ved foden af Drakensberg (betyder egentlig dragebjergene), som ligger lige på grænsen mellem Sydafrika og Lesotho. En fornemmelse får man vel her på billederne, ellers se mere på billedsiden. Skønt, skønt sted!

Og skønne mennesker. Vi rejste sammen med Susan og Glyn, Maeyken, Adrianna og Kira (canadierne) og Yvonne og Dan som kunne være vores forældre og er næsten lige så søde som vores egne.

Drakensberg er et udpræget hike-område, og vi forpassede ikke muligheden for at prøve. Hele flokken gik de første 3-4 km, og derefter drejede de mindste (og fruen) af og gik hjem. Kasper overraskede som den friske hiker og gik med på de ca. 10 km hike til det store vandfald. Alle sov godt den nat.

Hjemturen fra ferien var lang (12 ½ t), men god. Ikke mindst fordi vi havde fået en JIMBE ombord i bilen. Der er tale om et rytmeinstrument, som kan lyde rigtig højt, men også rigtig godt. Da vi kom ind i Botswana, sang vi som sædvanligt for fulde gardiner - men med ekstra afrorytme på - vores nationalsang: Fatsche leno la rona, ke mpho ya Modimo (landet som er vort, er en gave fra Gud) - og det er så sandt, som det er sunget!

- SFS

Durban, Port Shepstone og Skogheim

2007-01-06T22:07:00.000+02:00

Lige en hurtig, som sikkert bliver opdateret om 4 dage når vi kommer hjem til Gabs:

Vi har nu været på retrætedage syd for Durban ved Port Shepstone, og sandelig om vi ikke kører ind på centret "Skogheim" - startet af norske missionærer i 1800-tallet, men nu køres det af sydafrikanere. Men hele atmosfæren var ret så skandinavisk!

Derefter var vi tre dage i Durban og nu er vi i Pieter Maritsburg til i morgen hvor vi turnerer videre til Drakensberg.

Nå, men jeg ville bare fortælle at der er nye billeder på hjemmesiden...

- SFS

Afsted på tur

2006-12-28T08:32:00.000+02:00

Så er vi klar til at tage afsted til Sydafrika - og vi ved allerede nu at vi får en dårlig og (forhåbentlig) en god oplevelse:

Først skal vi aflevere mormor og morfar i lufthavnen i Johannesburg. Et vemodigt farvel efter to fantastiske uger her!

Derefter kører vi videre til Durban og Port Shepston hvor vi tilbringer 10 dage på retreat med mennonitterne (og jeg skal holde bibeltimer) og nogle dages ferie, bl.a. i et vandland i Durban.

Så de næste 10 dage er vi sikkert offline, men vi vender stærkt tilbage med billeder og flere oplevelser. I øvrigt er der lige oploadet flere decemberbilleder på hjemmesiden...

Endnu engang glædelig jul herfra - og med ønske om et godt nytår!!

- SFS

Julebrev 2006 - uden billeder

2006-12-26T14:33:00.000+02:00

Kære familie og venner

Gaborone, 24. december 2006

Her fra sol og sommer vil vi gerne sende jer en kærlig julehilsen. Vi prøver at finde julestemningen frem ved at bage pebernødder, synge julesange, pynte (plastik-)juletræ, læse julehistorier og læse julekort fra alle jer i Danmark. Det går også rigtig godt med stemningen, selvom det er lidt specielt at spise julemad i 35 graders varme på terrassen, og chokoladen til konfekten vil ikke stivne… Men uanset om det er sommer eller vinter så handler julen jo heldigvis om det samme: Jesus blev født, og vi fortæller børnene at det var så stor og vigtig en fødselsdag, at vi alle sammen skal have gaver.

Julen bliver sat lidt i perspektiv her. Vores hushjælp, Agnella, har sin søn boende her i julen. Han er ellers på kostskole i Zimbabwe. Vi spurgte ham om han havde nogle ønsker til jul. Han var meget tilbageholden med at ønske sig noget, men hvis han nu skulle sige noget, ville han bare ønske at han kunne få lidt kød med tilbage til skolen, for det blev lidt ensformigt kun at spise grød (det er det eneste skolen giver eleverne at spise + sommetider lidt grøntsagssovs). Så vi har (bl.a.) købt kød til ham i julegave! Det kan være hårdt at se når nogen ikke har, hvad de har brug for. Men hvor har vi dog lært meget af at se det.

Vi vil ikke skrive en helt masse om året der er gået, for vi vil i stedet henvise til vores hjemmeside, hvor vi jævnligt skriver og sætter billeder ud (www.soevndal.blogspot.com og http://picasaweb.google.com/soevndal). Her vil vi bare skrive at vi er meget taknemmelige for at vi fik muligheden for at rejse til Afrika for en tid. Vi oplever meget og vi lærer endnu mere! Vi savner selvfølgelig Danmark af og til – og især alle jer, der gør Danmark til noget særligt for os, men heldigvis er der jo gode muligheder for at holde god kontakt på trods af afstanden.

Vi er meget spændte på at se hvad det kommende år vil bringe langt væk hjemmefra, men vi ser frem til mange besøg! Vi har fundet ud af at det er fantastisk dejligt at have besøg fra Danmark. Vi nyder i disse dage besøget af mormor og morfar, som vi skal holde jul sammen med. På torsdag d. 28. december kører vi til Johannesburg med mormor og morfar igen. Så skal de desværre hjem. Derfra kører vi så selv videre til Durban i Syd Afrika, hvor vi skal holde næsten 2 ugers ferie, dels ved stranden, dels i bjergene og dels i byen. Vores ferie fortsætter indtil den 15. januar, hvor skolen starter op igen.

Med denne lille hilsen vil vi ønske jer alle en RIGTIG GLÆDELIG JUL og ET FANTASTISK NYTÅR.

Tak for alle jeres hilsner og tanker. Vi sætter meget stor pris på det hele. Tak!

Kærlige hilsner fra os alle 6

Christina og Steen Frøjk Søvndal

Box 33, Gaborone

Tlf. 3951239

Cell. 00267 71221402 / 00267 72260133 / 0045 51909343

mail: soevndal@gmail.com

Følg med i vores hverdag på www.soevndal.blogspot.com

Se flere billeder på http://picasaweb.google.com/soevndal

Ryggen og andre skavanker

2006-12-22T23:44:00.000+02:00

Mange har spurgt og spørger stadig interesseret og medfølende til min dårlige ryg. Tak for det! Det var også en højdramatisk sag i august / september med mange overvejelser om vi skulle rejse eller ej. Nu vil jeg så give en statusrapport efter tre måneder.

Sandheden er at det går lidt op og ned. Jeg havde først en lang periode uden smerter, men så begyndte det at blive dårligere. Derfor har jeg nu været til fysioterapeut fire gange, og hun siger at det går fint efter omstændighederne. Jeg skal bare sørge for at lave øvelser regelmæssigt, svømme, løbe osv. Dejlig formaning at få! Der er altså ikke særlig fare for at få meget ondt i ryggen eller få en diskosprolaps igen, men jeg vil komme til at døje lidt med følgerne af den gamle ind imellem.

Hvis jeg synes det går lidt skidt, så tænker jeg altid på gutterne her ved sandsien som jeg ser på vej til børnehave hver dag. Disse to og deres sjak har stået her foran dette bygningskompleks og skovlet sand samfulde tre måneder siden vi kom. Jeg tør næsten ikke tænke på hvor mange kubikmeter de har siet i den tid - og jeg tør slet ikke tænke på hvordan min ryg ville have set ud hvis jeg skulle betjene skovlen!

Desuden har Rebekka døjet en del med hovedpine i de sidste tre måneder. Hun har været til nogle undersøgelser, som ikke har vist noget. Samtidig med har hun klaget over ikke at kunne se tavlen til undervisning. Derfor har hun nu fået flotte briller, som I kan se - hvormed vi håber at kunne slå to fluer med ét smæk: Hun vil kunne se tavlen igen og slippe af med sin hovedpine!

Derudover har vi vist ikke flere skavanker for tiden - men er meget taknemmelige over godt helbred og velsignede dage her i Botswana!

Nu går det meget mod jul. I går købte vi de sidste gaver og ordnede pebernødde-bagningen og konfekten, som var et vellykket indslag i juleforberedelserne, både for vores børn og Shingi (Agnellas søn).

- SFS

Besøg næsten 10.000 km nordfra!

2006-12-17T22:33:00.000+02:00

Så er det ganske vist. Mormor og morfar er nu set i Botswana og sidder i vores stue med hver sin Irish Coffee! Billedet her er fra velkomstkaffen på terrassen og fungerer som dokumentation for skeptiske hoveder + forhåbentlig som appetitvækker for andre til en Botswana-tur i den nærmeste fremtid. Jeg kan se på kommentarerne at nogle stykker gerne vil med - I er hermed inviteret!

Vi har nu lige været på en forrygende 5 dages tur i Sydafrika - til steder som kan spottes på hjemmesiden. Billederne ligger nu under datoer - en ny taktik, så I ikke behøver bladre alle albums igennem for at finde de sidste nye.

Og så går det mod jul, også her i Botswana - selv om de melder om temperaturer op mod de 40. Vi prøver at finde julestemningen frem - hvilket hjælper godt med noget dansk julemusik + julekort og julegaver hjemmefra. TAK, TAK for dem!

Én ting er godt at vide: Uanset geografi og klima samles vi om samme sag i julen: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren!

- SFS

Dansk frokost og fødselsdag

2006-12-12T09:10:00.000+02:00

...)
Weekenden bød på et meget traditionsrigt arrangement: Skandinavisk julefrokost - med rugbrød, sild, risengrød og hele svineriet. Dertil Santa Lucia, som vi bringer et billede af (se flere på hjemmesiden under "venner...". Benjamin charmerede alle med sin hvide kjole og hat, og Annika og Rebekka var også med. Kasper foretrak at blive i sin fodboldtrøje...

Inden da var vi i min boss Ruperts kirke - den største i Botswana. God oplevelse.

Mandag fødselsdag (tak for hilsner) - besøg af kollegerne fra Kgolagano og Canada-vennerne Susan og Glyn

Skrevet i al hast - på vej ud af døren til SYDAFRIKA, GAME DRIVE, BADNING, SOL - OG BEDST AF ALT: VI SKAL HENTE MORMOR OG MORFAR!!!

- SFS

Opkald fra hjemmefronten!

2006-12-07T21:20:00.000+02:00

En af de store hjertevarmere er når der er opkald fra Danmark. Her sidder Kasper såmænd på sit værelse og snakker med oldemormor - billedet er taget for 10 min. siden! Tak, fordi du ringede, Gudrun!

Man kan ringe via Global One kort, eller snakke gratis på Skype (navn "Christina and Steen Frøjk Søvndal") eller Messenger (email "soevndal@gmail.com").

I morgen er der sommerferie - hip, hip, hurraaa! Og så skal vi hygge os for vildt og have besøg af svigermor og -far i to uger! Vi glæder os - og vender tilbage med fyldige reportager undervejs...

- SFS

Annika til fest i børnehaven

2006-12-07T17:19:00.000+02:00

Så er Annika færdig i børnehaven. I går var sidste dag, og Westwood står for døren efter jul. Hun er godt nok lille til at gå i skole - men hun glæder sig også som et lille barn...! Hun har fået Westwood-tøj: Skjorte, skørt, sko, strømper, svømmetøj og taske. Og hun ser rigtig sød ud i det - der kommer nok snart et billede af hende.

Nu bringer vi et billede fra børnehave-festen, hvor julemanden kom forbi med gaver og børnene opførte et krybbespil!

- SFS

Om vandtemperatur

2006-12-05T08:00:00.000+02:00

Lige en service- og statusmeddelelse til vore kunder: I går rundede swimmingpoolen de 30 grader. Dejligt...

- SFS

Try-Athlon

2006-12-02T22:01:00.000+02:00

Vi oplever simpelthen så meget her i Botswana, og vi skriver slet ikke om det hele - det gad I nu nok heller ikke læse...

I dag havde Westwood igen stillet an. Denne gang for en Try-athlon, dvs. ikke en hel Ironman, men tæt på...

Kasper i kategorien under 8 svømmede 100m, cyklede 1000m og løb 500m. Han gik til den og fik en flot 2. plads. Næste år er han i samme kategori og ryger måske helt til tops.

Rebekka i kategorien under 10 svømmede 200m, cyklede 2000m og løb 750m. Det var en ordentlig omgang, og hun gik noget kold undervejs. Men som I kan se, havde hun en flot løbestil og gjorde en god figur ved løbet.

- SFS

Mere recognition

2006-12-01T10:05:00.000+02:00

Jeps, og så blev det Rebekkas tur. I går aftes var de stolte forældre igen på pletten og skød et billede af den ældste, som fik sin recognition for "positive attitude towards school work". Det var skønt at få den, omend vi ikke altid mærker den attitude hjemme... Men læreren har åbenbart lagt mærke til det, og så er anerkendelsen helt sikkert med til at motivere hende yderligere fremover.

Ja, og flere bliver bemærket i dag. Hvem ved hvilken dag det er i dag (ud over Jonas' 18 års fødselsdag)? INGEN i Botswana (og sandsynligvis Syd for Sahara) ville tøve med at svare hvis du spurgte dem: World AIDS Day! ALLE i landet er enten infected eller affected (smittet eller pårørende). Der var march her i Gaborone og samling på en stor plads 2 min. gang fra Kgolagano. Vi (et par stykker fra college) var med til lidt korsang, bøn (som man ikke ville drømme om at udelade ved store samlinger i dette land) og taler. Man kan også blive testet for AIDS på pladsen, hvilket vi dog undlod at gøre. Men endnu engang blev vi mindet om den store katastrofe her, som dræner Afrika for mennesker, livsmod og håb. Kirken er også med, og Principal Rubert fra Kgolagano er på talerstolen - for midt i al lidelsen, toner fanfaren fra Kristus frem til håb og tro for stadig flere mennesker:

Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

- SFS

Eksamen og Recognition

2006-11-29T21:12:00.000+02:00

Vi nærmer os slutningen af året - på alle måder her, også skolen. På Kgolagano og på Westwood begynder vi på et nyt år efter jul (og sommerferie).

I dag var jeg "invigilator" (eksamenstilsyn) til eksamen på Kgolagano. Det består i at uddele papirer, bede en bøn for eksamen og ellers sidde og holde godt øje med at alt går ordentlig til, tillade folk at gå på toilet osv. Det gik fint i dag, som normalt - intet optøjer dér. Ud over lige fra mig, for jeg tog et billede 10 min. inde i eksamen. Derefter fik jeg både læst en god del af Lukasevangeliet og noget af en bog om traditionel afrikansk religion.

Jeg blev imidlertid afløst af Mr. Majaha, som overtog den sidste times tid, for kl. 11.20 var der Recognition ceremony på Westwood. Vi bringer også et billede fra det, da det bragte meget stolte følelser op i både mor og far. Minsandten om ikke lille Kasper stod der på scenen helt alene og fik overrakt en recognition (anerkendelse) for sin skolegang i 1. klasse. Westwood havde virkelig gjort noget ud af det - noget vi kunne lære meget af i Danmark. Principal Turnbull indledte med at fortælle om hvordan vi alle har brug for anerkendelse i vores liv, og da ikke mindst de små størrelser. Derefter kom hver klasselærer op og gav anerkendende ord til hver enkelt elev. Kasper fik sin award for "consistent effort and hard work, a risk-taker and thinker" ("vedvarende anstrengelse og hårdt arbejde, en med vovemod og en tænker").

Virkelig et godt rygstød til eleverne og en fantastisk oplevelse for os. I morgen er det Rebekkas tur...

- SFS

Lørdag aften og weekend

2006-11-20T11:45:00.000+02:00

Et par oplevelser fra weekenden:

Lørdag aften var vi til 60 års fødselsdag. Hyggeligt! Fra den fattige del af Gaborone (Old Naledi) kom et marimba-band og spillede og dansede i 1½ time. Deres udstyr stemte ikke helt efter vores standard, men rytmen og dansen ligger et godt stykke over vores standard! Det var skønt at høre dem.

Søndag havde vi besøg af 25 venner hernede. Koldt var det, kun lige over 20 grader. Men fint vejr til at spise grill-mad ud på terrassen og hoppe i poolen alligevel.

Se flere billeder på billedsiden - under "hjemmebilleder" og "venner" - og så nogle nye under "game drive", da vi også var ude at se dyr. Bl.a. delte vi vores medbragte chips med nogle sultne aber i Gabs game reserve. Det var sjovt!

- SFS

Hvor længe går det???

2006-11-20T11:29:00.000+02:00

Vi har det med at blive klogere. Hvad vi gør i dag, er altsammen så fornuftigt.

Vi forstår ikke hvordan man for 1000 år siden kunne sende kristne ud på korstog og slå mennesker af anden tro ihjel i Jesu navn.

Hvordan kunne man dog for 500 år siden brænde almindelige mennesker af på bålet, fordi de var beskyldt for at være trolde og hekse?

Hvorfor drev man sort slavehandel ned gennem 1800-tallet og apartheid i 1900-tallet? Det er ufatteligt!

Men dengang så det sikkert ganske fornuftigt ud. Ligesom det ser ganske fornuftigt ud, som verdens goder er fordelt nu...

Jeg tror - og håber - at man om nogle hundrede år vil tænke: Hvordan kunne Vesten i det 20. og 21. århundrede i katastrofal grad udsulte den tredje verden, mens de selv blev rigere og rigere? Til den tid er skellet forhåbentlig rettet op.

Mahatma Ghandi sagde klogt: Jorden giver nok til alle menneskers behov, men ikke til alles griskhed.

Hvor længe går det??? God, have mercy!

- SFS

Bugz på Westwood

2006-11-17T10:08:00.000+02:00

For noget tid siden skrev jeg om Bed Bugs i vores soveværelse. Heldigvis er de udryddet nu ved Agnellas kyndige hånd.

Men i går kom de til Westwood. I form af en musical: Bugz, hvor Kasper havde en af rollerne som mean bug (arrigt / ondt insekt). Det var en forrygende oplevelse. Vi bringer et enkelt billede, så I kan se noget af al kreativiteten udfoldet - men der er flere og bedre på billedsiden (http://picasaweb.google.com/soevndal). I kan se Kasper sidde ved Christian på venstre side, også forklædt som mean bug. De skulle, ud over at synge, blæse sæbebobler ud når "Stink bug" (stinkende insekt) kom forbi og dele blomster ud til sidst.

Helt overdådig udsmykning vha. forældre, som træder velvilligt til i en grad, som jeg ikke tror kunne ske i DK. Christina sad ved klaveret og havde indstuderet al musikken og sangen. Også det gik rigtig godt.

I går fik Rebekka endelig overtalt Agnella til at prøve poolen. Det var så stort et historisk øjeblik, at vi bringer et billede af det!

- SFS

Eksamenstid

2006-11-17T09:53:00.000+02:00

Her er det eksamenstid nu. Jeg har lidt travlt på Kgologano med at rette eksamensopgaver fra sidste eksamen og skrive eksamensopgaver til næste eksamen. Jeg er OT (Old Testament) ansvarlig, og vi har 6 forskellige OT eksaminer. Det er en helt ny opgave for mig, så det er både spændende og tidskrævende!

Men 3 uger endnu, så er der sommerferie! Og midt i sommerferien skal vi fejre jul - det bliver meget underligt!

- SFS

Spændende weekend

2006-11-13T09:33:00.000+02:00

Lidt nyheder fra weekenden:

Fredag aften var vi til Quiz-night på Westwood sammen med en anden dansk familien (vi gik under navnet "The great danes". Vi var dog ikke så great, da vi endte på sidstepladsen ud af 10 grupper. Men der var da en idyllisk stemning omkring poolen, som I kan se. Her sidder Christina sammen med Dorthe - som er gift med...

...Poul. Og lørdag var vi til hans 40 års fødselsdag-party ved Gaborone Dam - et af de få steder i Botswana hvor man kan se vand. Også et skønt sted, hvor vi sejlede i kano, spillede golf og svømmede i poolen inden der blevet serveret mad. Her er et par billeder fra dagen, men se flere på billedsiden... (http://picasaweb.google.com/soevndal

Søndag kl. 8.30 var vi igen i den lutherske kirke. I dag prædikede den gamle (gode) biskop Rhobinson, og børnene opførte et spil med en del sange. Vores børn var med - som de eneste hvide blandt ca. 40 sorte børn. Vi ærgrede os resten af dagen over at vi ikke havde kameraet med...

Senere på dagen havde vi spændende besøg! To danskere: Birte, som har boet i Ghantzi i Botswana i 20 år, og Dorthe, som var på besøg hos hende. Ghantzi ligger 700 km nordvest fra Gaborone, så det er ikke hver dag hun er på de kanter.

Vi havde en superhyggelig eftermiddag hvor vi snakkede lidt om Danmark, men mere om hendes arbejde. Hun bor midt i en game park med dyr omkring. I sidste uge var der geparder i baghaven!

Og så må vi lige nævne at vi har fået kattekillinger. Der var 6 killinger i vores træ lørdag morgen sammen med deres mor, og vi har stjålet to af dem. De er meget udmagrede, men vi giver dem mælk og mad - og meget kærlig omsorg fra alle fire børn (måske med undtagelse af Benjamin, som er lidt hårdhændet ind imellem).

FLERE BILLEDER

2006-11-09T12:40:00.000+02:00

Har nogen lyst til at se billeder, så tjek lige den her:

http://picasaweb.google.com/soevndal

Der er tale om en testversion, så der kommer flere snart.

Og giv mig lige et praj, hvis I ikke kan se dem...

Steen

En halv dag i Botswana...

2006-11-09T12:39:00.000+02:00

Kære dagbog

Der er ikke mange typiske dage i Botswana, men her er et eksempel på en dag:

5.30 Op - til sædvanlig tid (vi havde gæster til næsten midnat, så det var lidt tidligt i dag...). Dagen begynder tidligt, da børnene går tidligt i skole. Bibellæsning i den nye engelske version - det giver meget til sprogindlæringen, ud over at det altid er godt at læse i Guds ord!
5.45 Løbetur sammen med hunden Pichatu. Normalt løber jeg 3 km, i dag nøjedes jeg med 1... Derefter dukkert i poolen (der er allerede over 20 grader)
6.00 Rebekka og Kasper vågner og begynder at gøre klar til skole. I dag var Annika for en gangs skyld allerede vågen på det tidspunkt
6.45 Afgang for Christina, Rebekka og Kasper til Westwood. Timerne begynder 7.05. Jeg bliver hjemme med Annika og Benjamin og gør dem klar til...
7.30 ...børnehaven. I dag var jeg lige inde og høre lidt om hvad de laver. Ellers plejer jeg bare at klappe døren op, og så hopper de ud. Jeg fortsætter til...
8.00 ...Kgologano. Vi har stabsmøde i dag kl. 9.00 (det bliver så kl. 9.20) for første gang siden 15. marts! Lidt langtrukkent, men ok.
12.30 Sidder jeg og skriver weblog. Og om lidt henter jeg børnene og kører hjem og spiser frokost.

Jeg tager noget læsning med hjem. Resten af dagen står på nogle indkøb - bl.a. skal vi i dag købe ny seng (da den anden var hårdt angrebet af Bed Bugz) - heldigvis er det ikke under vores budget! Desuden får vi efter planen en aircondition til vores soveværelse i dag. Men lad os nu se
- de skulle have været der sidste onsdag...

-SFS

Internet...

2006-11-07T11:21:00.000+02:00

Jeg sidder med en "application form for ADSL" - fantastisk, efter 5 ugers ventetid på at få telefon og så noget telefonsnak med firmaet. Skønt! De siger at når jeg faxer papirerne til dem, så går der kun 1-2 uger (måske 3-4), før vi er på nettet. Så skal vi vist have den røde snor frem, for det bliver en stor dag!

- SFS

Bed Bugz

2006-11-06T12:06:00.000+02:00

Vi har et problem: Christina klør. Hun har gennem de sidste mange uger været plaget af insektbid overalt. I går talte hun 13 stik på den ene lillefinger! Vi troede at det var myg, men i dag har Agnella sporet problemet: Bed Bugz (direkte oversat senge-insekter). De er overalt i vores soveværelse, og hun er gået til kamp mod dem med nogle temmeligt giftige kemikalier. Så i nat sover vi i Annika og Benjamins værelse. Dem har vi aldrig set i Danmark...

Ellers har vi haft en god weekend med en eksta fridag fredag. Både voksne og børn nød at være sammen med "gamle" venner (som vi har kendt igennem 2 måneder nu!), og vi besøgte også nogle nye venner ude i bushen - en amerikaner, gift med en Kenyaner, og deres tre børn. I søndags var vi for anden gang i den lutherske kirke, som ser ud til at være rigtig god. Ingen organist (!), men rigtig, rigtig god sang! Der var børnekirke med ca. 40 børn, og de er i gang med at øve til et julespil til en gudstjeneste.

Her et stemningsbillede fra putningen i fredags, hvor Rebekka læste Totte-bog for Annika og Benjamin

- SFS

Lerala tur/retur

2006-11-01T10:04:00.000+02:00

I lørdags pakkede Glyn Jones og jeg bilen og kørte 6 timer nordøst til byen Lerala. Der er 7.000 indbyggere, alle sorte - hvilket medførte stor interesse da vi kom. De råbte "makgowa, makgowa" (hvide, hvide) til os, og vi hilste på en masse mennesker. I byen er der én asfaltvej og én grusvej - resten er sand!

Vi mødtes med præsten for "The Great Eden", en af de 45 African Independent Churches i byen: Moruti (= præst) Mokone (på billedet er det ham med glorien på hovedet...) og hans kone: Maamoruti (præstekone) Mokone. Var med til deres 3 timer lange gudstjeneste - en oplevelse i sig selv med mange læsninger, bønner, ½ times dans og afrikansk flerstemmig sang. Bagefter kørte vi ud til en familie hvis 28-årige søn netop var død om natten, sandsynligvis af AIDS - men det snakker man ikke om i Botswana. Lerala er et af de hårdest ramte områder. 40 % af den voksne befolkning er smittet, gennemsnitsalderen omkring 35, 40 % af børnene vokser op uden forældre. Vi holdt en andagt ved huset, og begravelsen skal være på lørdag, så hele familien til den døde vil være der i løbet af ugen.

Mandag kørte vi til Tuli Blocks, ca. 3 t kørsel videre østpå, og tilbragte en nat på en game lodge, dvs. et sted hvor man kan se vildt. Vi var på game drive og så løver, zebraer, giraffer, jakal, hyæne m.fl. Vildt godt! Tirsdag eftermiddag var vi hjemme igen efter en oplevelsesrig tur!

International celebration på Westwood

2006-10-27T11:11:00.000+02:00

Undskyld sproget - "International celebration" betyder "International fest".

I går 18-20 var der vægt på det internationale aspekt på børnenes og Christinas skole. Der er børn fra 45 nationer, og 20 af dem viste forskellige ting frem: Sange, danse, poesi, sketches osv. Vi fra de skandinaviske lande indledte ballet med "Santa Lucia" med lys og sang. Benjamin var meget populær i sin hvide kjole! En helt igennem kanon aften med mange spændende indslag.

Her er nogle koreanske piger, som viser en traditionel dans:

Nyt fence og gate

2006-10-27T09:14:00.000+02:00

Den anden dag skrev jeg lidt om gaten. I dag bliver "Power Gate" færdige med en helt ny facade til vores grund, om alt går efter planen. Det er vores udlejere, BCC (Botswana Council of Churches), som klarer den sag. I kan se lidt af processen på billederne her.

Arbejdet foregår på gammeldags manér! De stiller 10-14 mand og skiftes til at arbejde. Min. halvdelen af dem snakker sammen, skriver sms-er, laver mad (varm grød, lavet i deres medbragte gryde) eller hviler sig. Men de har alligevel været hurtige - to dage til et nyt hegn, det er fint.

Her er et billede af cementblanderen...

-SFS

Sport i haven og gæster ved gaten

2006-10-24T10:20:00.000+02:00

I går fik jeg sat et basketball-net op til Kasper. "Det var den bedste dag i Afrika!", sagde han da han skulle sove - så helt forgæves var det ikke. Han giver nu både fodbold- og basketballundervisning til hele familien, især Benjamin.

I går kom der - igen - gæster ved vores gate for at spørge om penge eller mad. Andre spørger om at få et "piece-job", dvs. arbejde i en time eller to til dagen og vejen. Det er den modsatte verden af Danmark - ham i går var tynd som papir og måske på sine sidste dage, hvem ved. Vi bliver rådet til at lade være med at give noget, selvom det river i hjertet at se alle disse forarmede mennesker.

-SFS

Første dag uden pool!!!

2006-10-20T11:20:00.000+02:00

Så har vi en hjemmeside. Kom ikke her...! Indtil videre kan man læse vores fællesmails, men det skal snart blive anderledes!

I går var - så vidt jeg husker - første dag hvor vi ikke havde børn i poolen. Ikke fordi det var for koldt, men Kasper og Rebekka var til fødselsdag på en restaurant, og de små nåede det ikke. Vi havde desuden udefra-hjælp både til inden- og udendørs, da hushjælp Agnella stadig ikke er vendt tilbage.

Men i dag skal det være igen! Det er varmt, varmt, varmt...

- SFS

1. fællesmail

2006-10-20T09:59:00.000+02:00

Kære familie og venner i Danmark

Hermed vil vi med glæde sende jer den første fællesmail fra Botswana. Vi har nu været her siden fredag - så næsten en uge - og der er allerede sket helt ufattelig mange ting, så vi ved ikke helt hvor vi skal begynde og ende... Men det er selvfølgelig naturligt at starte med rejsen herned. Det var meget hårdt at tage afsked med Danmark - og især jeg (Christina) var klar til at droppe det hele, da vi stod i Kastrup lufthavn og sagde farvel til den søde afskedskomité af familie og LTC-ere der var mødt op. Men vi fortsatte dog alligevel - og turen gik også rigtig godt, selvom det var en meget lang tur. Og vi var meget trætte og glade da vi endelig fredag aften kom frem til vores danske venner, Dorthe og Poul i Gaborone, hvor vi bor lige for tiden. Vi blev bare mødt med åbne arme og lækker mad ude på terrassen ved siden af den store den store swimmingpool med levende lys rundt omkring osv. Rigtig idyl!

De første dage i Botswana har været meget travle, da jeg allerede mandag morgen kl. 8 skulle starte med lærermøder hele dagen (efter den dag var jeg igen klar til at rejse hjem igen...) Der var så mange nye mennesker og indtryk - og jeg blev så træt af at snakke engelsk en hel dag. Men allerede her 3 dage efter er jeg mere rolig igen - og synes også det er vildt spændende at møde så mange nye mennesker fra alverdens lande. Og somme tider tager jeg endda mig selv i at tænke lidt på engelsk (hvor vildt!). Jeg synes det er gået godt med at komme i gang med at undervise, selvom det kræver meget forberedelse. Men i dag fik jeg en fantastisk kommentar fra 6. klasse: "Det er bare den bedste musik-time vi nogensinde har haft". Dejligt. Det giver lige energi nok til at fortsætte arbejdet...

Nå, men tirsdag morgen startede børnene så i skole - med deres fine skoleuniformer på. Det var endnu en hård dag. De forstod ikke en pind og skulle jo også møde ufattelig mange nye mennesker og indtryk. Men igen må vi sige at allerede her 2 dage efter går det fremad. Kasper har fået en ven i sin klasse og han har lært flere engelske ord i dag. De er meget søde til at tage sig af ham og hjælpe ham med at lære sproget. Han er efter deres anvisning startet i 2. klasse, så det er noget hårdt for ham, da de har gået i skole 1½ år længere end ham. Men aldersmæssigt er det der han hører til. Vi ved ikke endnu om han bliver på det niveau. Det vil tiden vise... Når jeg har en fritime går jeg ind i hans klasse for at oversætte - og ellers har han ind imellem Dorthe med.

Rebekka forstår tydeligvis en del engelsk, men har svært ved at snakke, Men hendes lærer sagde begejstret til mig i dag at hun havde sagt noget til ham på engelsk, så det er første skridt på vejen. Og der er også nogle søde piger i hendes klasse. I morgen skal hun lære klassen at sige "Hej, hvordan har du det? Jeg har det godt. Tak." - på dansk. Det var hendes lektie.

I næste uge starter svømmesæsonen på skolen - Westwood, og så får alle klasser svømning en gang om ugen i deres udendørs store svømmestadion. Det er alle tiders (selvom vi også svømmer hver dag efter skole i Dorthe og Pouls store pool).

Annika og Benjamin var for første gang på besøg i deres nye børnehave i går. Det var bare en alletiders pre-school. De legede og sang og dansede under ledelse af kyndige og rytmiske Afro-damer, så det var fint. I dag var de der selv et par timer og det gik rigtig godt. Det er så dejligt at de har hinanden. De var så stolte med hver deres taske på ryggen med madpakke i - og de gik og sagde "my name is Annika" og "my name is Benjamin". De glæder sig til at komme i børnehave igen i morgen.

I morgen, fredag, har jeg taget en fridag (hvor Dorthe tager mine timer), så jeg kan komme med og se Annika og Benjamins børnehave - og så jeg - sammen med Susan (vores venner fra Canada) kan komme ud og købe lidt møbler mm. til vores hus. Vi er rigtig godt i gang med at gøre huset klar til at flytte ind. I dag har vi gjort skabe rent og er begyndt at pakke lidt ud og sætte på plads. Børnene har det som juleaften, når de pakker deres ting ud fra Danmark - og de elsker at indrette deres nye værelser m.m. Det er dejligt at se.

Vores hushjælp, Agnella, skulle have været her fra 1. september, men hun har haft problemer med sit pas (fra Zimbabwe), så hun kommer først i aften, så fra i morgen er vi godt hjulpet med at gøre huset helt klar til indflytning. Vi håber på at flytte ind i weekenden, selvom vi er inviteret i byen både fredag og lørdag aften. Fredag aften hos Principal (Brian Turnbull) fra min skole - sammen med alle nyansatte og bestyrelsen fra skolen med familier. Og lørdag aften hos Steens kollega fra hans job på det teologiske institut, hvor han skal undervise lidt. Han har fået sit eget kontor der - og glæder sig over god internet forbindelse der m.m. Han er ikke kommet i gang endnu, for der er såååå meget at ordne her de første dage - med bil, hus, indkøb, børn, opholdstilladelse osv osv. Og alting tager laaaang tid her...

Ellers prøver vi også at øve os på at køre i den "forkerte" side af vejen. Det går fint for Steen, men ikke godt for mig, så jeg prøver at aftale med folk at de vil køre mig rundt indtil videre.

Steen er i øvrigt også startet på to-ugers kursus (1 time hver dag) i setswana (lokalsproget), så han øver sig på Dorthe og Pouls hushjælp som er fra Botswana. Det er vist meget sjovt.

Nå, nu er jeg træt. Vi møder i skole kl. 7 hver dag, så det er bare med at komme tidligt op. Så jeg må hellere komme i gang med at smøre de 5 madpakker der skal til...

Tak fordi vi ved at vi har så mange søde mennesker der tænker på os i Danmark. Jeg spurgte Rebekka om der var noget jeg skulle huske at skrive - og hun sagde: Ja, at vi savner dem! Og det er rigtigt.

Men alt i alt så er vi taknemmelige og glade for at være her og få en helt anderledes og uforglemmelig oplevelse.

Endnu engang: Velkommen til Botswana. Vi vil tage imod jer med åbne arme! Og god mad på terassen!

Mange kærlige hilsner fra os

Rebekka, Kasper, Annika, Benjamin, Steen og Christina

ps. Vi vedhæfter billede af vores nye hus og så børnene på vej til første skoledag i skoleuniformer.

--

Christina and Steen Frøjk Søvndal
Box 33, Gaborone

Botswana

+4551909343 / +4520774005
soevndal@gmail.com

2. fællesmail

2006-10-20T09:58:00.000+02:00

Kære familie og venner

Her kommer en lille hilsen mere fra Botswana. Vi nyder på mange måder stadig at være her. Vi har haft en dejlig rolig weekend med tid til at flytte mere ind i vores hus. Vi har efterhånden fået anskaffet os de mest nødvendige ting - såsom hund, lille swimmingpool og teressemøbler. Vi mangler dog stadig en bil, men kan låne lidt forskellige biler til at starte med.

Vi har også været i circus her i weekenden. Det var meget spændende for os alle - med tigre, løver, elefanter, heste mm. Det var vores første møde med de vilde dyr i denne omgang, men dem regner vi med at se mere til hen ad vejen!

I morgen er det skoledag igen. Men nu er vi efterhånden ved at vide hvad en skoledag går ud på, så det er dejligt at føle sig lidt mere hjemme. Selvom sproget stadig kan være lidt svært for os alle, så hjælper det dog for hver dag. Rebekka og Kasper træner flittigt hver dag med engelsk læsning og skrivning. Og jeg prøver at øve mig ved at snakke så meget som muligt.

I næste uge starter Kasper med at gå til musical og ekstra svømning på skolen, og Rebekka starter til gymnastik, ekstra svømning og udvidet tegnekursus. Det glæder de sig til.

På onsdag har Annika og fødselsdag. Det bliver festligt. Hun skal selvfølgelig have en kage med til at dele ud i børnehaven - og så skal vi have fødselsdagsfest på teressen efter skoletid med besøg af bla vores danske venner og canadiske venner. Og mon ikke en del af tiden kommer til at gå med at bade i vores lille nye pool? Vi vil selvfølgelig mangle jer til den her fødselsdagsfest - og vi ville ønske I kunne komme og være med til at opleve de mange nye og anderledes ting hernede!

Vi sender lige nogle billeder med af vores hverdag her!!!

Mange knus fra os 6

Christina

P.S. Vil nogen videresende mailen til Hanne og Flemming i Snedsted + Dorte og Robert i Fjellerup (endnu engang)?

3. fællesmail

2006-10-20T09:52:00.000+02:00

Kære familie og venner

Nu er det vist min (læs: Steen) tur til at skrive, efter at Christina har skrevet de første par gange. Vi mangler stadig internet (og telefon), så vi skal afsted hver gang for at sende og modtage mails. Vi ville gerne besvare flere mails end vi gør. Vi beklager - også når vi på det skammeligste har afbrudt nogle af jer på msn eller Skype - det er altså fordi vi må stjæle os lidt til Internet-tid. Det bliver bedre når vi får bredbånd (hvilket betyder at vi ikke skal betale pr. minut og slipper for hyletonen - hastigheden er ikke meget bedre end telefonlinien og er ustabil, især i arbejdstiden...)! Men tak for ethvert pip fra jer - det betyder meget for os!

Jeg er også ved at komme i omdrejninger, hvad angår arbejde - som Christina, der arbejder på højtryk på Westwood. Hun klarer det så flot. Jeg skal være lærer på et teologisk college ved navn Kgologano (betyder "pagt" på Setswana), som uddanner præster og forkyndere til kirker af alle slags i Botswana. Jeg skal undervise i Gammel Testamente og lederskab + måske noget Ny Testamente. Indtil videre sker der dog ikke så meget, da stedet er i en meget omskiftelig situation med ny principal og en noget ændret vision. Eller dvs. vi er i gang med at finde visionen for stedet, så derfor er der stort set ingen undervisning her i efteråret. Der er nogle interessante kolleger på skolen, så jeg er optimistisk mht. at komme til at undervise, men jeg ved endnu ikke om jeg helt passer ind. Jeg skal læse mig ind på en masse nyt, bl.a. traditionel afrikansk religion og teologi og den nationale (og kontinentale) katastrofe: HIV / AIDS, som sætter fortegnet for meget af virkeligheden her, også den teologiske. Folk går konstant til begravelser (som tager flere timer!), og i nogle byer er gudstjenesterne om søndagen ofte simpelthen afløst af begravelser.

Mit andet projekt er at arbejde sammen med nogle canadiske missionærer. De arbejder som næsten de eneste her blandt de såkaldte AIC-kirker (African Independent Churches), som faktisk tæller ca. 80% af de kristne her. Disse kirker er ikke opstået fordi der er kommet missionærer ned fra "mainline churches" (dvs. luthersk, reformert, katolsk osv.), men kommer i højere grad fra afrikanerne selv. Det betyder at der er meget mere traditionel afrikansk kultur dér (fx sang, musik, dans osv., men desværre også mange okkulte fænomener og en noget blandet teologi). Man finder også rigtig mange fattige i AIC-kirkerne, så dem forsøger vi også at at hjælpe - selv om det er lidt som at smide salt i et stort hav. I et stort område i Gaborone ved navn Old Naledi bor der rigtig mange fattige. Vi var der den anden dag for at hente fire flyttefolk til vores nye klaver. De hjalp ca. 1½ time og delte 100 Pula (= 100 kr.) - det er en rigtig god løn for dem.

Her er et billede fra vores fælles andagt i fredags - nogle gange er vi lidt mere friske end denne morgen... Forstanderen er nr. 2 fra højre, og yderst th. er en nordmand, så vi kommunikerer af og til på modersmålene.

Det tager ellers SÅ lang tid at få alting i orden - dels fordi der altid er meget når man sådan skifter omgivelser i en grad som vi har gjort, dels fordi alting går laaaangsomt her. I går måtte jeg vente et pænt stykke tid i en sportsbutik fordi ekspedienten ved disken liiige skulle være færdig med at rense ører! Et andet eksempel er vores bankkonto - som indtil videre stadig er ikke-eksisterende. Jeg har været dernede tre gange nu - de første to gange for at hente nogle papirer og formularer, og da jeg så dukkede op tredje gang og troede jeg havde det hele, fik jeg at vide at jeg ikke kunne åbne en konto fordi min løn var for lille! Så næste gang skal jeg have Christina med, hendes kontrakt med skolen + en bekræftelse på at hun er ansat, vores begges pas og opholdstilladelser + nogle formularer som vi har udfyldt. Så håber vi bare at 4. gang er lykkens gang og at der ikke er for lang ventetid!

En anden ting er at man altid skal ud at køre for at få noget gjort. Hvad vi i DK ordner over nettet eller via banken, klarer man med personlig kontakt her (måske kunne vi lære lidt af det - men også kun lidt!). Fx skal jeg også til forsikringsselskabet for bilen for fjerde gang - først kom jeg i kontaktens frokostpause (#"¤"!%!), anden gang for at fortælle dem at jeg gerne vil have en forsikring og tredje gang for at hente policen. Og nu skal jeg så snart hen og betale beløbet kontant.

Der er flere sjove ting. Serviceniveauet er generelt højt, fx i butikker hvor man bare sætter sine varer på disken, og så står der en sød pige og pakker ALT ind i poser (jeg tror vi har i omegnen af 200 poser her efter en måned...) og sætter det tilbage i vognen. Eller tankstationerne hvor man bare triller ind og bliver siddende i bilen, mens de fylder benzin på og vasker vinduerne. Annikas og Benjamins børnehave er et kapitel for sig - en ægte drive-in-børnehave, hvor jeg aldrig behøver at komme ud af bilen. Jeg svinger ind ved indgangen til børnehaven, klapper dørene op og så trækker de børnene ud af bilen og går afsted med dem. Tilsvarende ved afhentning: De kommer med børnene og sætter dem ind i bilen, så snart jeg åbner døren. Men de har det rigtig godt og fortæller hver dag om hvad de har lavet. Annika hænger som forventet meget sammen med Benjamin, men hun bliver mere og mere selvstændig. I denne uge klarede hun en tur til et museum uden Benjamin.

Kasper og Rebekka er stadig i indkøringsfasen på Westwood International School (www.westwood.ac.bw ). Det tager tid at falde til, især med det engelske. Kasper er heldig at være i klasse med en anden dansker, mens Rebekka er mere på egen hånd og kæmper hårdere. "Jeg forstår ingenting", "jeg hader skolen" og lignende udtryk kommer af og til fra hende. Derfor har vi særlig opmærksomhed på hende for tiden. Den anden dag sagde hun dog: "Det er nu ikke så dårligt her i Afrika, altså efter skole. Vejret er så dejligt - hverken for varmt eller for koldt" - så der er også lyspunkter. Og lyspunkterne bliver heldigvis flere og flere som tiden går. Vi har det også alle godt i vores dejlige hjem, som virkelig er et hjem nu - endda med klaver, som I kan se her:

Til bil-interesserede: Vi har købt bil efter 3½ uges intens søgen. En VW Caravelle fra 2001 til lidt under 60.000,- - det er forrygende billigt ift. danske priser. Vi har kigget på mange biler med 4-hjulstræk og automatgear, men får i stedet masser af plads og god brændstoføkonomi, så det er det helt rigtige til os! Her har vi Kasper foran bilen:

Vi håber at vi har alle mailadresser med på jer som vil modtage mails - men hvis nogle gerne vil på, så skriv gerne tilbage. Og hvis I af den ene eller anden grund ikke vil modtage flere mails fra os, så skriv endelig tilbage og bed os slette jer.

Vi nyder ellers også at have en fuldtids-hushjælp her. Det er Agnella fra Zimbabwe. Hun arbejder hos os for at tjene penge nok til at sin søn kan gå på kostskole i Zimbabwe. Agnella ordner alt hvad der hedder vasketøj, strygetøj, rengøring, opvask, have mm. Det er en stor hjælp i hverdagen. Men desværre rejste hun fredag morgen til Zimbabwe, fordi hendes søn havde slået hovedet i skolen og har sovet siden onsdag (bevidstløs). Det er vi kede af, og vi er spændte på at følge hende og hendes søn - og imens mangler vi hende meget, men vi finder nok en hjælper, som kan træde til en dag eller to...

Vi oplever meget - og taknemmelige for det. Det er en stor udfordring for os alle - og en god lektie for livet at lære så mange forskellige kulturer og nationaliteter at kende.

Til sidst vil vi ønske jer alle en god efterårsferie. Vi har jo desværre ikke efterårsferie, men ser frem til sommerferie fra 7. december - 16. januar. Her kommer lige et billede fra Annikas fødselsdag, hvor hun delte kage ud i børnehaven. Hun havde en rigtig god dag - og var meget stolt over at være "five years old"...

Vi sender mange hilsner her fra varmen til jer alle.

Christina og Steen + fam.